Ralph Firman er den første til at køre ud, men inden længe kommer de fleste af hans kollegaer ud på banen. Vejret holder sig forsat til den gode side, men spørgsmålet er hvor længe. Begge Ferrarierne kører ud og M. Schumacher kapper med det samme to tiendedele af Kimi Raikkonens hidtil bedste tid. Alonso blander sig igen positivt og er nu på fjerdepladsen. R. Schumacher kører hurtigste tid. Derimod tager Barrichello en tur tværs igennem sandgraven, og overlader det til Montoya at køre en hurtig omgang, hvor Montoya nu er manden med hurtigste tid. Ralf Schumacher ødelægger resten af formiddagen for sig selv og teamet da han parkerer sin Williams racer meget hårdt i dækmuren. Vi er nu midtvejs i den anden frie træning og der sker ikke ret meget på banen. Alle teams forbereder sig på kvalifikationen og et evt. regnvejr med våd bane til følge. Enkelte kører prøver dog med et par hurtige omgange ind i mellem. Barrichello sætter hurtigste omgang. Montoya, Alonso og Coulthard lige så dog uden at forbedre deres tider. Mark Webber kommer på banen igen, efter han fik alvorlige problemer med bilen i den første fri træning, men er endnu ikke i nærheden af sin hidtil bedste tid. Michael Schumacher prøver igen, men ikke nogen fremragende tid fra hans side. Kimi Raikkonen erobrer tredjepladsen og Jacques Villeneuve kører ind på ottendepladsen. I de sidste minutter sker der lidt. Ralph Firman stopper ude på banen. David Coulthard forbedrer sin tid men ikke sin placering. Derimod kommer Mark Webber stærkt tilbage. Han kører ind på den øjeblikkelige tredjeplads. Lørdagens anden fri træning blev bortset fra Ralf Schumachers voldsomme afkørsel, en ret fredsommelig affære. Nu går man i gang med at forberede sig til eftermiddagens afgørende kvalifikationskørsel. Top 6 efter lørdagens anden fri træning: 1. Barrichello, Ferrari 2. R. Schumacher, Williams 3. M. Webber, Jaguar 4. Raikkonen, McLaren 5. M. Schumacher, Ferrari 6. Alonso, Renault Dons
Læs mere om: 20/04/03 - Imola - Formel 1 |