Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

San Marino - Jaguar - fredag

Formel 1 
18/04/03 

Den gode form fra Jaguar og i særdeleshed Mark Webber fortsætter også på Imola. Webber blev nummer 5, mens Antonio Pizzonia igen skuffede fælt - blot med en 15. plads.
 

Dog skal det siges til Pizzonias forsvar at han havde en hel del problemer med sin racer, og derfor måtte skifte til reserveraceren til den første kvalifikation.

Mark Webber
"Jeg kunne ikke have håbet på en bedre start på weekenden. Vores forberedelser til kvalifikationen var meget gennemført og jeg er meget tilfreds med min omgangstid. I den første sektor kunne jeg have været bedre, men min sidste sektor var meget god. Udfordringen i at sætte en hurtig, problemfri omgang er langt fra let, og jeg er meget tilfreds med balancen og præstationen i raceren. Vi skal dog huske at banen bliver hurtigere mod slutningen af kvalifikationen og med det i tanke, får de kørere der starter tidligt ud ikke det samme ud af det. Dette til trods, er vi stadig tilfredse med fremskridtene i Jaguar R4'en - især når man husker på at Imola var et af de hårdeste løb for Jaguar sidste år. Teamet led af alle tænkelige problemer på banen sidste år og Imola giver ofte en 'vækning' til mange teams efter de tre løb udenfor Europa... Vejret forventes at skifte til regn på søndag og hvis det bliver regn, bliver det meget interessant at se hvilke strategier teams vil lægge i morgen."

Antonio Pizzonia
"Min banetid blev ødelagt til morgen af et motorproblem og det hindrede mig i at køre med mindre benzin som forberedelse til timen med kvalifikation. Benzinmængden gør en markant forskel på racerens styring, især under nedbremsning, og da jeg ikke var bekendt med det under den frie træning, kostede det mig noget tid under kvalifikationen. Da jeg var i reserveraceren, var der også en begrænsning i hvor meget set-up tid jeg havde før kvalifikationen, men for at være ærlig er jeg ikke bekymret. Det er et faktum at vi har en meget kapabel racer til løbet, hvilket er et meget markant skridt frem fra sidste års R3 og den reelle test i kvalifikationen er i mrogen, hvor vi vil fokusere på at forbedre mit set-up natten over for at vise det fulde potentiale i den pakke vi har."

Benji

Læs mere om:
  • 20/04/03 - Imola - Formel 1
  •