Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

San Marino - BAR - fredag

Formel 1 
18/04/03 

BAR kan være godt tilfredse med deres indsats. Begge kørere er indenfor pointplaceringerne, og med Jenson Button marginalt hurtigere end Jacques Villeneuve.
 

Jenson Button
"Tingene gik ikke så godt for mig til morgen: balancen var ikke rigtig og raceren føltes ikke god. I kvalifikationen føltes den helt anderledes; faktisk ret god. Fordi det var en anden racer, er det svært at vide hvor dens grænser lå. Jeg havde lidt overstyring og mistede noget tid i den midterste sektor, men generelt er jeg ret tilfreds med omgangen. Vi har en ny specifikation af motor med til dette løb, og selvom vi stadig skal gøre fremskridt, er det et godt første skridt."

Jacques Villeneuve
"Jeg er glad for at vi fik en god omgang, men det er en skam at vi - for trejde løb i træk - ikke fik så mange omgange til morgen. Vi havde problemer med software under træning som påvirkede gearskiftet og det var også gældende i kval'en, så vi var ikke på grænsen til eftermiddag. Der er stadig tid i raceren, men i det mindste fik vi en omgang som sætter os i en god position til den endelige kvalifikation i morgen."

David Richards, teamchef
"Vi kom her med store forventninger efter vores test her i vinters. Det var derfor skuffende at miste banetid med Jacques, og bruge den første træning for at få balancen på plads i Jensons racer. Tingene kom dog bedre til eftermiddag, og jeg er glad for 6. og 7. pladserne, og at være klart det næstbedste Bridgestone-team. Jeg tror vi er i god form til i morgen."

Geoffrey Willis, teknisk leder
"Jacques kørsel til morgen blev forkoret af nogle skader på gearkassen, hvilket resulterede i en fejl i softwaren. Ud over det, har raceren og den seneste motor præsteret godt. I eftermiddagens varme vejr så der ikke ud til at være stor forskel i dækkenes præstation. Begge kørere undervurderede forbedringen i banens forhold til eftermiddag, og følte klart at de kunne have kørt hurtigere. Det er en god første kvalifikation for os på en bane hvor vi forventer at være stærke, og det betyder at vi nu kan fokusere på den optimale strategi til løbet. Vi er fortrøstningsfulde for et godt resultat."

Shuhei Nakamoto, motoringeniør, Honda
"Ikke så dårligt, men jeg er ikke helt glad. Begge kørere satte tider som er sikkert indenfor top 10 til eftermiddag, hvilket sætter os i en god position til at kæmpe for flere point i denne weekend."

Benji

Læs mere om:
  • 20/04/03 - Imola - Formel 1
  •