Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Endurance Championship

Sæsonens tredje bane venter DEC-feltet

Danish Endurance
Championship 

06/09/22 

DEC - Danish Endurance ChampionshipEfter fire løb på FDM Jyllandsringen og Ring Djursland gæster serien Padborg Park
 

Deltagerne har kørt på Ring Djursland. De har kørt på Ring Djursland. Men nu ankommer holdene og kørerne i Danish Endurance Championship til Padborg Park, hvor årets næstsidste afdeling af det danske langdistancemesterskab køres i weekenden.

Sæsonen er ved at gå på held, og i nogle klasser finder man måske de nye mestre allerede ved weekendens Night Race, men der er også opgør, hvor konkurrencen ser ud til at strække sig helt til årets allerede sidste afdeling af Danish Endurance Championship i midten af oktober.


Sally Racing og TWX Biler er to af de teams, som kæmper om distancepokalen.
(Foto: Henning Smed Madsen)

Det gælder ikke mindst kampen om distancepokalen. Det er mesterskabet på tværs af de fem divisioner, hvor det gælder om at tilbagelægge flest kilometer gennem sæsonen. Inden det kommende Night Race er det de førende fra de tre hurtigste divisioner, som fører an.

TWX Bilers Ferrari 488 fra DEC5-divisionen med Torben Ingerslev bag rattet har tilbagelagt 886,7 km. MN Racings BMW M4 GT4 fra DEC4-divisionen med Michael Nielsen som chauffør har kørt 868,8 km. Og den Cupra TCR fra Sally Racing, som Niels Nyboe fører DEC3-divisionen an med, står noteret for 861,0 km. Og når man tænker på, at Padborg Park er 2,15 km lang, er det reelt ikke mange omgange, som adskiller de tre hurtigste teams, selv om deres biler er vidt forskellige.

Der falder næppe en afgørelse i kampen om distancepokalen ved Night Race. Men der kan falde en afgørelse i to af de fem divisioner, Danish Endurance Championship er inddelt i.

I DEC4-divisionen er MN Racings forspring så stort, at en tredjeplads i et af weekendens løb vil kunne give holdet divisionsmesterskabet.

I DEC3-divisionen ligger Niels Nyboe og Sally Racing også godt til, men et par teamets søsterbiler har stadig mulighed for at indhente ham.

Weekendens første løb i Danish Endurance Championship starter fredag 15.45 og varer en time. Det andet går over 50 minutter med start lørdag 15.10. Begge løb kan følges på Super GT-klassens livestreaming.

Danish Endurance Championship
Padborg Park I/S

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 10/09/22 - Padborg Park - Danish Endurance Championship
  •