Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

DASU Elitenyt

Diverse 
06/09/22 

Den forgangne weekend bød på både glæder og skuffelser for vore internationale banekørere. Det mest opløftende var et vundet mesterskab, en løbssejr samt en klassesejr og -mesterskab i GT3.
 


Bastian Buus.
(Foto: Porsche Motorsport)

Siden sidst

Bastian mester før tid

Bastian Buus nåede i Zandvoort det store mål for 2022, og det endda et løb før tid. Med en femteplads i løbet for Porsche Super Cup sluttede den 19-årige Koldingenser endnu engang som bedste rookie, og er dermed den samlede vinder af den prestigefyldte titel i 2022. I den samlede stilling avancerede Bastian til P4, og samtidig kunne han sammen med sit team BWT Lechner fejre teammesterskabet, der ligeledes kom i hus i Holland.

Med mesterskabet er Bastian nu tæt på sit mål om at blive optaget som officiel Porsche-junior kører fra 2023. Bastian Buus er indplaceret som Team Danmark Eliteatlet. De øvrige danskere på Zandvoort havde en ”træls” dag på kontoret. Kevin Magnussen sluttede Hollands Formel 1 Grand Prix på femtendepladsen efter en afkørsel i starten, mens Frederik Vesti gik fra løbet uden points efter diverse problemer i Formel 2.

Læs mere her



Frederik Schandorff.
(Foto: XYNAMIC)

Sejr til Schandorff på Hockenheim

Femte afdeling af løbsserien GT Challenge Europe (Endurance) blev kørt på Hockenheim i Tyskland, og resulterede i flere danske topresultater.
Mens de danske deltagere i Pro-klassen generelt havde en uheldig dag smilede lykkens gudinde til Frederik Schandorff og hans holdkammerater Millroy/Iribe hos Inception Racing (McLaren), der endte med at vinde kategorien Gold Cup efter den førende bil fik problemer på sidste omgang.
I Silver Cup sikrede dansk/tyske Benjamin Goethe sig den samlede sejr i kategorien sammen med holdkammeraterne Neubauer/Simmerman hos WRT (Audi). Alle deltagende biler var kategorien GT3.

Se resultaterne her


Points til Linnemann

Ved fjerde afdeling af EM Rallycross RX1 hentede Ulrik Linnemann gode points til mesterskabet, og er nu samlet P10. Løbet blev kørt i Riga, Letland, og der resterer to runder.


Det sker

WEC i Japan

For første gang siden 2019 afvikles en runde af World Endurance Championship (WEC) i Japan. Det sker på Fuji International Speedway beliggende ved foden af Mount Fuji, og der er flot dansk deltagelse. Mikkel Jensen og Peugeot er atter med i deres revolutionerende Hypercar med modelbetegnelsen 9X8. Det franske hold stiller med to biler til kamp mod især Toyota der har hjemmebanefordel (banen ejes af Toyota).

I LMP2 er Nicklas Nielsen til start for AF Corse i kampen om Pro/Am-titlen, mens Oliver Rasmussen og JOTA skal forsøge at følge op på den fornemme podieplads på Le Mans.

Michael Christensen og Porsche kæmper om VM-titlen i GTE Pro. Her suppleres den tidligere verdensmester og Le Mans vinder som vanligt af franske Kevin Estre.

I GTE Am er fire danskere tilmeldt, og Marco Sørensen er sammen med holdkammerater hos TF Aston Martin i spidsen for dette mesterskab, mens Nicki Thiim og dennes Aston Martin-team er på andenpladsen. I denne kategori starter også Michelle Gatting (Ferrari) og Mikkel O. Pedersen (Porsche).
Løbet starter kl. 04:00 søndag morgen dansk tid, og kan følges på Eurosport og TV2.

Læs mere om løbet hos WEC


Spændingen udløses i Californien

Kun en uge efter løbet i Portland mødes kørerne i IndyCar og Indy Lights atter; denne gang på Laguna Seca i Californien (den med ”proptrækkeren”). For begge klassers vedkommende er det finalen på mesterskaberne, og tre danskere er til start.

I IndyCar er Christian Lundgaard i hård kamp med amerikaneren David Malukas om titlen som årets rookie. Inden løbet fører danskeren med 5 points.

Indy Lights afslutter sæsonen med to løb; èt lørdag og èt søndag. Benjamin Pedersen og Christian Rasmussen er til start; sidstnævnte kan stadig nå titlen som årets rookie i klassen.

Læs mere på www.indycar.com og www.indycar.com/IndyLights Foto: Travis Hinkle



Kevin Magnussen.
(Foto: Haas F1 Team)

Temple of Speed venter

Italiens Grand Prix køres som sædvanlig på Autodromo Nazionale di Monza nord for Milano, og afvikles den kommende weekend. Kevin Magnussen og Haas F1 leder efter formen fra sæsonstart, og i Formel 2 skal Frederik Vesti forsøge at vende udviklingen efter de sidste par runder der har været præget af uheld.
I Porsche Super Cup kan Bastian Buus derimod køre frit i bevidstheden om han allerede har sikret sig titlen som årets rookie.
Det hele kan som sædvanlig følges på Viasats kanaler og F1TV.

Løbene kan følges på Viaplay.

Se sendetider og følg dem via Formel 1, Formel 2 og Porsche Mobil 1 Super Cup.


Formel 4 i Padborg og Østrig

Femte afdeling af DM i Formel 4 køres den kommende weekend på Padborg Park, og indeholder tre løb. Julius Dinesen har lagt sig i spidsen for mesterskabet, men også Sebastian Gravlund og sydafrikaneren Mika Abrahams er med i topstriden. Her køres også bl.a. TCR Denmark.

På Red Bull Ring i Østrig er Conrad Laursen til start i afdeling af det italienske mesterskab. Samme sted kan dansk/tyske Oliver Goethe tage endnu et skridt mod den samlede sejr i Euroformula Open.


Læs mere om:
  • Bastian Buus
  • Frederik Schandorff
  • Kevin Magnussen
  • Marco L. Sørensen
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Michelle Gatting
  • Mikkel Jensen
  • Mikkel O. Pedersen
  • Nicki Thiim
  • Nicklas Nielsen
  • Oliver Rasmussen
  •