Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Endurance Championship

Fra Tyskland til Japan

FIA WEC 
06/09/22 

World Endurance ChampionshipIkke så snart Mikkel O. Pedersen har overstået et europæisk løb, rejser han til Asien
 

Mikkel O. Pedersen har travlt i denne tid. Ikke så snart han havde afsluttet søndagens løb i GT World Challenge Europe på Hockenheim, begyndte han sin næste rejse. At tage til Japan, hvor han i den kommende weekend skal deltage i femte afdeling af World Endurance Championship for Project 1 Motorsport.

”Det bliver en helt ny verden, jeg skal møde, og det glæder jeg mig til,” siger racerkøreren fra Struer, som har forberedt sig godt til mødet med Fuji-banen, hvor løbet skal køres.


I weekenden er Mikkel O. Pedersen tilbage i Project 1 Motorsport, når femte afdeling af World Endurance Championship køres på Fuji-banen i Japan.

”Jeg har kørt mange omgange på banen i min simulator, og den virker lidt speciel og med nogle lidt anderledes sving end dem, jeg ellers har oplevet. Inde i midten af banen kommer der en masse sving, som skal tages i første og andet gear. Ja, de minder nærmest om de danske baner, men så er der også en langside, der nærmest er lige så lang som Ring Djurslands samlede længde. Og så ligger der også et bjerg med en vulkan i baggrunden.”

”Jeg glæder mig til at kunne sætte endnu et flueben på mit racer-CV!”

Men selv om det er en ny kulturel oplevelse, der venter Mikkel O. Pedersen, har han også en klar ambition om at sikre et godt resultat sammen med sine to faste makkere, italienske Matteo Cairoli og schweiziske Nicolas Leutwiller.

”Vi blev femmere ved løbet på Spa-Francorchamps i Belgien og kom på podiet med en tredjeplads i den seneste VM-afdeling på Monza i Italien,” siger Mikkel O. Pedersen.
”Vi vil gerne fortsætte længere op på podiet. Og det kan vi.”

Selv kommer Mikkel O. Pedersen med masser af fart i kroppen. I weekenden deltog han i en afdeling af GT World Challenge Europe på tyske Hockenheim, hvor han kørte for sit gamle team Dinamic Motorsport.

”Jeg kørte sammen med Marius Nakken og Giorgio Roda, og det var Roda, som startede i bilen,” fortæller Mikkel O. Pedersen. ”Desværre var han så uheld, at da en McLaren kørte galt og bl.a. fik rykket diffuseren af, så endte Roda med at ramme den diffuser. Den satte sig fast på fronten af vores Porsche, så han var nødt til at køre i pit for at få den fjernet. Og så var vores bil sidst.”

Marius Nakken tog det andet stint, og så var det Mikkel O. Pedersen, som sad bag rattet i den sidste time og kørte bilen i mål.

”Jeg synes, at det gik rigtig godt,” siger han. ”Porsche-fabrikskørernes leverede 39-tider på deres omgange. Roda og Nakken havde kørt 40-tider, og så kørte jeg en 39,0-tid på min første omgang i bilen. Det var en tiendedel fra den tid, Matteo Cairoli satte i en af de konkurrerende biler. Farten var god nok til sidst.”

”Vi sluttede nier i klassen efter uheldet, og så snart jeg var ude af bilen, skulle til jeg lufthavnen i Frankfurt for at komme hjem. Og nu er jeg på vej til Japan.”

Mikkel O. Pedersen Presse


Læs mere om:
  • Fuji
  • Hockenheim
  • 04/09/22 - Hockenheim - GT World Challenge Endurance
  • 11/09/22 - Fuji - FIA WEC - FIA VM
  •