(Foto: Porsche Motorsport)
Den danske racerkører Bastian Buus har indtil videre haft en forrygende sæson i den internationale Porsche Mobil 1 Supercup. Mesterskabet, som samler de hurtigste Porsche Carrera Cup-kørere fra hele verden og afvikles i forbindelse med Formel 1-mesterskabet, har for flere motorsportsstjerner været springbrættet til en fabrikskontrakt. Og den 19-årige dansker er godt på vej mod drømmen i sin debutsæson.
(Foto: Porsche Motorsport)
Bastian Buus sikrede således en opsigtsvækkende sejr i seneste afdeling på franske Paul Ricard og har fra sæsonstarten fuldstændig domineret rookiemesterskabet. Danskeren holder i øjeblikket en femteplads i den samlede stilling, men med blot 19 point til det øverste podie og 25 point at køre om i hvert løb, er der stadig masser af potentiale for et topresultat.
(Foto: Porsche Motorsport)
De tre kommende weekender danner rammen om Supercup-sæsonens sidste afdelinger, og det er en forventningsfuld og selvsikker Bastian Buus, som gør sig klar til det førstkommende ræs på Spa-Francorchamps.
(Foto: Porsche Motorsport)
– Det bliver godt at komme tilbage til Supercup-mesterskabet efter en kort sommerpause fra serien. I mellemtiden har jeg holdt mig skarp ved at køre en afdeling af det tyske Carrera Cup-mesterskab, og det er netop min deltagelse i flere forskellige mesterskaber, som styrker momentet denne sæson. Det lyder helt vanvittigt med tre Supercup-weekender i træk, men jeg er vild med det. Jeg håber og tror, at vi kan holde os flyvende og levere de samme gode resultater som hidtil, og i så fald venter der os tre rigtig fede uger. Det er samtidig også de tre sidste afdelinger af årets mesterskab, så vi har rigtig meget på spil. Målet er at vinde rookiemesterskabet, men samtidig også at rykke tættere på toppen i det generelle mesterskab, lyder det fra Bastian Buus.
(Foto: Porsche Motorsport)
Bastian Buus stiller op til sjette afdeling af Porsche Mobil 1 Supercup for sit faste team, østrigske Lechner Racing. Weekendens skydes i gang med officiel træning fredag den 26. august klokken 19.25 dansk tid, mens kvalifikation afvikles lørdag den 27. august klokken 14.30. Løbet flages grønt søndag den 28. august 12.05. Porsche Mobil 1 Supercup bliver sendt på TV 3 SPORT og Viaplay samt på F1 TV og Eurosport, mens livetiming kan følges direkte på seriens website.
(Foto: Porsche Motorsport)
PORSCHE MOBIL 1 SUPERCUP
TIME SCHEDULE – SPA-FRANCORCHAMPS
Fredag d. 26. august
19.25 – Practice (45 min)
Lørdag d. 27. august
14.30 – Qualifying (30 min)
Søndag d. 28. august
12.05 – RACE (13 laps)
Følg med LIVE: TV3 SPORT, Viaplay, F1 TV, Eurosport
Bastian Buus Carlos Communication Nikolaj Karlshøj Læs mere om: Bastian BuusSpa-Francorchamps28/08/22 - Spa-Francorchamps - Porsche Super Cup |