Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Super GT Danmark V6

Ny chauffør i OK Oktan 100 Super 2L Danmark

Super GT
Danmark V6 

25/08/22 

Super GT DanmarkJacob Ommen er med i feltet ved Tectyl GP Danmark
 

Når årets fjerde runde af OK Oktan 100 Super 2L Danmark køres i weekenden ved Tectyl GP Danmark, er der en ny – men rutineret – chauffør i feltet. Det er Jacob Ommen, Bylderup-Bov, som skal køre i den racer, der tidligere på sæsonen er blevet styret af Jens Kristoffersen, Kalvehave, og Silas Rytter, Sæby.


Jacob Ommen er klar til start i OK Oktan 100 Super 2L Danmark.
(Foto: Morten Alstrup)

Trods sin debutantstatus er Jacob Ommen en erfaren herre. Tilbage i 2008 fik han sin debut i Yokohama 1600 Challenge, og siden 2016 har han deltaget i OK Mobil 1 Legend Car Cuppen, hvor han blandt oldboys-kørerne har vundet løb og taget flere podieplaceringer. Nu står han overfor at skulle køre den hurtigere Super 2L-racer.


Det er Momentum Racings bil, Jacob Ommen deltager med ved Tectyl GP Danmark på FDM Jyllandsringen.
(Foto: Morten Kimer Hansen)

Og kampen bliver hård.

Modstanderne i OK Oktan 100 Super 2L har ikke bare erfaringen fra forårssæsonen at trække på. Flere har også før denne sæson kørt race med deres biler. Det gælder således Nicolai Nygaard Pedersen, Brønderslev, som med top 3-resultater i otte af sæsonens ni hidtil kørte løb har bragt sig i front for tabellen.


Nicolai Nygaard Pedersen fører an i OK Oktan 100 Super 2L-mesterskabet.
(Foto: Morten Kimer Hansen)

Udfordringer er der dog masser af. Mike Nordby Mathiesen, Varde, har taget tre løbssejre og puster ham gevaldigt i nakken, mens Daniel Träger, Lejre, og Viktor Poulsen, Årup, i deres første fulde banesportssæsoner presser på og gør de rutinerede kørere rangen stridig.

OK Oktan 100 Super GT Danmark
Padborg Park I/S

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 28/08/22 - Jyllandsringen - Super 2L Danmark
  • 28/08/22 - Jyllandsringen - Super GT Danmark V6
  •