(Foto: Gruppe C Photography)
Viborgenseren kom til Nürburgring i mesterskabsføring og viste fra start til slut at weekendens forberedelser har båret frugt.
- At vinde begge løb var meget mere end vi turde drømme om. Jeg kører rundt med den maksimale succesballast i øjeblikket, og de der ekstra 40 kilo gør ondt på en bane som Nürburgring, hvor der er et par lange bakker i løbet af en omgang. Men vi var ekstremt godt kørende og det her resultat er kæmpestort for hele holdet, fortæller Martin Andersen.
(Foto: Gruppe C Photography)
Med løbet på Nürburgring er sæsonen samtidigt halvvejs i den tyske serie, som Martin Andersen nu fører med 29 point ned til svenske Jessica Bäckman.
- De kaldte mig halftime champion lørdag eftermiddag, og jeg tænkte… “Okay, rolig…”. Vi har kørt fire weekender og otte løb, og at føre mesterskabet nu er virkelig et godt udgangspunkt, men jeg måtte virkelig kæmpe for sagen i dag, hvor specielt Jessica lagde et stort pres gennem løbet. Men vi har masser af vigtige weekender i sigte, så vi skal holde snuden i sporet, slår Martin Andersen fast.
Næste opgave i det tyske mesterskab for Martin Andersen og Team Engstler Honda venter allerede om to uger, når turen går til Lausitzring nær Dresden. En meget teknisk bane, som viborgenseren ser frem til:
- Jeg glæder mig rigtig meget til det næste løb. Lausitzring er en superfed bane, fordi den er meget teknisk med mange, tætte sving. Der er en del ligheder med de små baner, jeg kender hjemme fra Danmark, og det er erfaringer, som plejer at komme mig lidt til gode i det her selskab afrunder Martin Andersen.
(Foto: Gruppe C Photography)
ADAC TCR Germany fortsætter på Lausitzring den 20-21. August.
Niklas Majgaard Læs mere om: Martin AndersenNürburgring07/08/22 - Nürburgring - TCR Germany |