I lørdagens løb skete det foran Esben Hegelund, Hadsten, som sin fik sin banesportsdebut i Nymark Racings Lamborghini Huracan. Søndag var det Ulrik Larsen/Per Poulsen, Middelfart/Årup, i samme bilmodel, han slog i den hurtigste DEC5-division.
I den specielle KTM GT2 vandt Ronnie Bremer yderligere to generalsejre i Danish Endurance Championship (Foto: Henning Smed Madsen)
I de fire andre divisioner i Danish Endurance Championship kom der dog nye mandskaber til tops.
I næste hurtigste division – DEC4 – kunne søskendeparret Martin og Nanna Hald Gøtsche, begge Hedehusene, i deres Mitjet-racer besejret Michael Nielsen, USA, som i sin BMW M4 GT4-racer ellers havde taget divisionssejren i årets tre første løb.
DEC3-divisionen er ikke bare domineret af biler bygget efter det internationale TCR-reglement. Den er også domineret af Sally Racing, som indsætter en lang stribe biler i løbsserien. Teamets Cupra TCR-racer med Niels Nyboe, Ringe, tog sejren i lørdagens løb, men en stop-and-go for overhaling i gul flagzone sendte ham ned i rækkerne i søndagens løb. Her gik sejren til teamkammeraterne Ole Klitgaard/Mikkel C. Johansen, Svendborg/Slagelse.
Dan Agro Racings Peugeot RCZ med Kaare Frogne og Carsten Hansen tog to klassesejre og har lagt sig i front for klassen (Foto: Henning Smed Madsen)
I DEC2-divisionen kunne Dan Agro Racings Peugeot RCZ, som i år er blevet bestyret af Christian Hansen og Kaare Frogne, Ribe/Roskilde, tage to sejre og dermed overtage førstepladsen i divisionen, mens den evige battle fortsatte i DEC1-divisionen. HH Racings Jesper Holst Holmegaard/Rasmus Holmegaard Hansen, Odense/Broby, og Rasmus Pedersen/Henrik Thomsen, begge Ebeltoft, fra Syddjurs Racing tog hver deres løbssejr og ligger fortsat lige i mesterskabsduellen.
www.dec-racing.dk
Padborg Park Læs mere om: Jyllandsringen26/06/22 - Jyllandsringen - Danish Endurance Championship |