- Med udgangspunkt fra Flyvestation Aalborg har deltagerne ved showstart varmet op med 6 hastighedsprøver syd for Limfjorden, oplyser løbsleder Bjarne Sørensen. - Vi rykkede derfor en tak længere ned i Himmerland end oprindelig planlagt. En "rallyprolog" tættere på Limfjorden var næsten færdiggjort, da vi blev gjort opmærksom på cykelrytternes forberedelser omkring deres DM-rute. I lighed med rallyfeltet kikker cykel-eliten også på vejforløbet inden startflaget løftes.
DM-førende Kenneth Madsen og Mette Felthaus præsterer fuld rally-power i deres Peugeot 208
Flytningen bevirker desuden etablering af en satellit-serviceplads hos Shell i Støvring om formiddagen.
- Foreløbig har det nydannede Glad Sport bragt sig i spidsen af DM-serien; Dansk Super Rally 2022, fortsætter Bjarne Sørensen. - Med to generalsejre ud af to mulige har Kenneth Madsen og Mette Felthaus i Peugeot 208 sikret sig et pænt forspring til team-kammeraterne Jacob L. Madsen og co-driver Line Nedergaard (MNJ) i Peugeot 208 Rally.
MNJ'eren, Line Nedergaard, ligger på en foreløbig DM-toer sammen med Jacob L. Madsen i deres Peugeot 208 Rally
Au2parts Rally Himmerland omfatter både formiddagens rallyprolog og rallyshowet, som foregår på Flyvestation Aalborg.
Ib Kragh og Ditte Kammersgaard har smugtrænet i en lejet Hyundai i20N (Foto: Jokum Tord Larsen)
- Efter 2 rallies i en lejet konkurrencebil i samme bilmærke kan vi præsentere en Danmarkspremiere, konstaterer Bjarne Sørensen. - Den syvdobbelte danske mester, Ib Kragh og Ditte Kammersgaard, er nu kommet bag rattet i deres egen spritnye Hyundai i20N. Derfor kan vi påregne fuld gas fra østjyderne, som måske har kørt lidt konservativt i det lejede materiel for ikke at få dyre reparationer. Imponerende er det virkelig, at Ib Kragh har deltaget i alle DM-rallyene siden 1985 og nu tager hul på konkurrence- oplevelserne med sin 19. rallybil.
Henrik Kristensen er gæste co-driver for Christian A.L.F. Christensen i Peugeot 106
- Normalt har jeg rutinerede Niels Bjerre med i højresædet, forklarer MNJ-køreren Christian A.L.F. Christensen. - Han vil dog gerne selv prøve kræfter med Au2parts Rallyshow Aalborg. Jeg har derfor vestjyden Henning Kristensen med som gæste co-driver i vores Peugeot 106.
- Jeg og hustruen Inger kører flere rallyshows hvert år, supplerer Niels Bjerre. - Sammenkædet med, at vi har skiftet til en mere potent rallybil ville det være en uforglemmelig oplevelse at køre med på hjemmebane. Vi kører nu i en Peugeot 208 Turbo, og efter en god generalplacering fra smugtræningen på Sjælland er vi motiveret til at give fuld gas.
Niels og Inger Bjerre får næsten-premiere på hjemmebane med skiftet til Peugeot 208 Turb
- Au2parts DM Rallyshow byder på 2 rundbaner, forklarer Inger Bjerre. - De bliver begge kørt 3 gange, så DM-resultatet bliver ikke afgjort på tilfældigheder. Samlet skal vi køre 55 prøvekilometre på flyvestationen, hvorfor vi glæder os helt vildt!
Motorsport Nordjylland Åge Keseler Kirketerp Læs mere om: Himmerland25/06/22 - Himmerland - DM Rally - DM |