Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Michelin Le Mans Cup

Malthe kan blive årets første Le Mans-vinder

Michelin
Le Mans Cup 

06/06/22 

I weekenden køres den 90. udgave af det legendariske 24 timers-race på Le Mans. Malthe Jakobsen stiller til start i Road to Le Mans-klassen, der kører to løb som opvarmning til hovedløbet.
 


(Foto: Jules Beaumont)

Road to Le Mans-klassen er en del af Michelin Le Mans Cup, som Malthe Jakobsen i forvejen deltager i med schweiziske COOL Racing og hans amerikanske medkører, Maurice "Mo" Smith. Og med en sejr i sidste afdeling af mesterskabet er målsætningen skruet helt i vejret for den hurtige thybo:

- Vi tager til Le Mans for at vinde de to løb. Der er ingen undskyldning for ikke at gå benhårdt efter sejren, for vi har bilen og teamet til det - og Mo og jeg har bevist, at vi er en vindende kombination i klassen, siger Malthe Jakobsen.


En vinderkombination i Michelin Le Mans Cup - nu skal der hentes pokaler ved Road to Le Mans
(Foto: Jules Beaumont)

Ved sidste afdeling af mesterskabet på Imola vandt han og Mo Smith efter hektiske to timer med højt tempo på den italienske F1-bane. Denne gang gælder det to løb på hver 55 minutter, så tempoet bliver om muligt endnu højere:

- Både Mo og jeg har kørt Road to Le Mans-løbene før, og alle vil gerne vinde her ... så vi kommer på ingen måde til at få noget forærende. Til gengæld er Mo i sit livs racerform, og COOL Racing har bare så meget styr på den bil, at jeg har en rigtig god mavefornemmelse, siger Malthe Jakobsen, som glæder sig til gensynet med Le Mans:

- Det er mit tredje år på Le Mans og i Road to Le Mans, men det er første gang uden COVID-19 og dermed med hele cirkusset omkring løbet, så jeg glæder mig helt vildt til at komme ned og mærke den rigtige Le Mans-stemning og møde en hel masse glade danskere, siger Malthe om årets store løb.

Allerede onsdag køres de indledende træninger på banen, mens første løb i Road to Le Mans køres torsdag aften. Det sidste løb køres kort inden starten af årets 24 timers-løb.

Road to Le Mans-løbene kan streames gratis på live.lemanscup.com/en/


(Foto: Jules Beaumont)

Malthe Jakobsen Motorsport


Læs mere om:
  • Malthe Jakobsen
  • Le Mans
  • 11/06/22 - Le Mans - Michelin Le Mans Cup
  •