Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Super GT Danmark

Nymark Racing er foran

Super GT
Danmark 

02/06/22 

Super GT DanmarkSuper GT sæsonen er startet godt for Nymark Racing. Efter vinterpausens forberedelser blev teamets hårde arbejde belønnet med et flot resultat ved åbningsløbet på Padborg Park. Denne weekend på Ring Djursland skulle vise sig at være en fortsættelse af de gode takter.
 

På Padborg Park var teamet helt fremme i kvalifikationen hvor Mikkel Mac og Frederik Nymark blev et og to. Da finaleløbet blev kørt var resultatet helt det samme, Mikkel Mac som nummer et og Frederik Nymark nummer to. Teamets juniorkører Christoffer Christensen sluttede på en flot tolvte plads, selv om han havde haft problemer i starten af weekenden.


(Foto: Motorsporten.dk)

På Ring Djursland endte kvalifikationen som i finaleløbet på Padborg Park. Mikkel Mac blev nummer et, Frederik Nymark nummer to og igen var Christoffer Christensen nummer 12. Det gav et godt udgangspunkt for løbsweekenden.

Til weekendens første løb vendte man som altid de første otte biler i feltet. Da løbet var slut var Frederik og Mikkel sluttet på plads fem og seks, hvilket var et fornuftig resultat.


(Foto: Motorsporten.dk)

I andet løb startede de to Nymark Racing kørere som nummer tre og fire. Da løbet slutter er Mikkel og Frederik nummer et og fire. Christoffer Christensen havde desværre en weekend med en del tekniske defekter.


(Foto: Motorsporten.dk)

I weekendens finaleløb starter Mikkel og Frederik som nummer et og tre. Efter en kort kamp med en konkurrent er Frederik oppe på andenpladsen og følger Mikkel tæt. De to tager for anden weekend i træk en et – to sejr hvilket også betyder at de nu fører Super GT Danmark mesterskabet for både kørere og teams.


(Foto: Motorsporten.dk)

Næste gang der skal køres bliver til Sommerløbet på Jyllandsringen den 26. juni, her vil Nymark Racing gå efter en tredje dobbeltsejr.

nymarkracing@gmail.com

Selch

Læs mere om:
  • Christoffer Peter Christensen
  • Frederik Nymark
  • Mikkel Mac
  • Nymark Racing
  • Ring Djursland
  • 29/05/22 - Ring Djursland - Super GT Danmark
  •