Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 4

Conrad Laursen håber på genrejsning i Formel 4 på Hockenheim

Formel 4 
13/05/22 

Efter en udfordrende premiere på det italienske Formel 4-mesterskab håber den 16-årige Prema Powerteam-kører på at sikre nye point i anden afdeling af det tyske Formel 4-mesterskab på Hockenheim i Bededagsferien.
 


(Foto: Prema Powerteam)

Conrad Laursen fik ikke den stærke sæsonstart i det italienske Formel 4-mesterskab, som det 16-årige racertalent havde håbet. Til gengæld sluttede Laursen på podiet i premieren på det tyske mesterskab på Spa-Francorchamps for tre uger siden, og nu er danskeren igen på pointjagt, når anden afdeling af ADAC Formula 4 Germany flages grøn på Hockenheim i Bededagsferien.


(Foto: Prema Powerteam)

– Den bedste reaktion på en dårlig weekend er at komme tilbage i raceren så hurtigt som muligt. Jeg har det bedste team bag mig, og vi har allerede bevist, at vi kan slutte på podiet i den tyske serie, så jeg ser meget frem til den kommende weekend. Jeg lærer hele tiden, og sidste weekend gav mig nogle nye learnings, som jeg kan tage med mig til Hockenheim. Formel 4-serien er benhård, og det er et kæmpe privilegium for mig at kunne deltage i to mesterskaber samtidig og få ekstra meget køretid. Ambitionen for weekenden er naturligvis at sikre nye podiepladser, lyder det fra Conrad Laursen.


(Foto: Prema Powerteam)

Formel 4-weekenden på Hockenheim skydes i gang med officiel træning samt første kvalifikation fredag den 13. maj. Anden kvalifikation og første løb afvikles lørdag den 14. maj, mens andet og tredje løb køres søndag den 15. maj.


(Foto: Prema Powerteam)

ADAC Formula 4 Germany
Time Schedule – Hockenheim

Friday 13 May
10.40 – Practice #1 (30 min)
15.40 – Practice #2 (30 min)
18.10 – Qualifying #1 (15 min)

Saturday 14 May
09.00 – Qualifying #2 (15 min)
11.15 – RACE #1 (30 min + 1 lap)

Sunday 15 May
09.15 – RACE #2 (30 min + 1 lap)
13.15 – RACE #3 (30 min + 1 lap)

Livetiming: livetiming.getraceresults.com/24hseries#screen-results

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj

Læs mere om:
  • Conrad Laursen
  •