(Foto: MPS Agency)
Mikkel Jensen skal tilbringe Bededagsferien på den italienske Formel 1-bane Imola, hvor anden afdeling af 2022-udgaven af European Le Mans Series finder sted søndag. Danskeren stiller igen op med japanske og Kessel-supporterede Car Guy Racing og sine to teamkammerater, japanske Takeshi Kimura og landsmanden Frederik Schandorff.
(Foto: MPS Agency)
– Det er seks år siden, jeg sidst har været på Imola, og dengang kørte jeg en Formel 3-racer. Det er en fed og oldschool racerbane med benhård konsekvens frem for brede afkørselsarealer, og det bliver spændende at opleve banen i en GT-bil, hvor man skal køre mere aggressivt på de høje curbs. Udfordringen er, at banen er helt ny for Takeshi (Kimura, red.) så vores fokus bliver at gøre ham hurtig i en fart, så vi har tid til at finjustere vores setup. Heldigvis har Frederik (Schandorff, red.) kørt en masse løb på banen i de seneste sæsoner, så det er godt, at vi har hans erfaring og input at trække på denne weekend, lyder det fra Mikkel Jensen.
(Foto: MPS Agency)
– Vi kan tage rigtig mange gode ting med os fra åbningsløbet på Paul Ricard. Et podieresultat er nok for ambitiøst et ønske denne weekend, men jeg vil være tilfreds, hvis vi kan slutte i top-fem.
Årets anden afdeling af European Le Mans Series begynder med træning fredag den 13. maj klokken 11.30, mens GTE-kvalifikationen finder sted lørdag den 14. maj klokken 14.05. Det fire timer lange løb flages grønt søndag den 15. maj klokken 11.30. Løbet kan følges direkte på seriens eget website.
European Le Mans Series
Time Schedule – Imola
Friday 13 May
11.30 – Practice #1 (90 min)
Saturday 14 May
09.30 – Practice #2 (90 min)
14.05 – Qualifying (10 min)
Sunday 15 May
11.30 – RACE (4 hours)
Follow LIVE: live.europeanlemansseries.com/en/
Carlos Communication Nikolaj Karlshøj Læs mere om: Mikkel JensenImola15/05/22 - Imola - ELMS |