Teamet fra Græsted var efter 7 et halvt års pause tilbage på asfaltbanerne, i en nyindkøbt DS3 racer.
Efter et par testdage forud for sæsonen, var der godt med sommerfugle i maven – især ved at tiderne under testdagene var yderst konkurrencedygtige.
(Foto: JJ Media)
Den første kørsel på banen var en træning lørdag formiddag, hvor det blev til 7. bedste tid, ud af de 13 deltagere. Asfalten var dog fugtig, og med tørvejr på vejrudsigten, var det ikke noget som bekymrede teamet alt for meget.
Der blev sat friske tørvejrsdæk på til kvalifikationen, hvilket virkelig gav pote. Det lykkedes ham stille og roligt at forbedre tiderne, og sætte den fjerdehurtigste tid af alle. Imponerende, efter at have været ude af ræs i så mange år, og så skulle vende sig til en helt ny bil, og en helt anden type dæk fra Hankook.
(Foto: JJ Media)
Starten på løb 1 forløb helt perfekt. Efter få meter var Dennis allerede treer, og i det første sving, lykkedes det ham at tage linjen udenom, og dermed være oppe som toer. Der kom dog Safety Car, da der holdt en bil i gruset, og en anden bil, ude midt på langsiden, som skulle slæbes i sikkerhed.
Det kostede nogle omgange for nedsat hastighed, men herefter kom Bannergaard godt af sted igen, og holdt sig som toer i lang tid. Herefter begyndte gearkassen at drille en anelse, hvilket gjorde at han begyndte at komme under pres fra manden på 3. pladsen, som fandt en vej forbi. Mod slutningen af løbet, var køreren på 4. pladsen også nået op, og denne var fast besluttet på at lave en overhaling, selvom det betød at der skulle skubbes lidt.
Umiddelbart blev målstregen krydset på 4. pladsen, men da en af de forankørende havde foretaget en overhaling i Gul Flagzone, blev denne sendt længere tilbage i feltet, og Dennis kunne glæde sig over sæsonens første pokal.
(Foto: JJ Media)
Startplaceringer til løb 2, er resultatet af det første løb, men hvor man vender rundt på de første 6 kørere. Dermed skulle den gule racer med startnummer 59 starte løbet fra 4. position.
Reaktionstiden var super hurtig, og det gik egentlig ok, indtil bilen skulle i 3. gear, som bare ikke spillede med, og Bannergaard tabte flere placeringer. Gearkasseproblemet blev dog kun værre og værre henover de 14 omgange, hvor der virkelig skulle kæmpes, for at holde så mange konkurrenter som muligt bag sig. Det er dog super svært, da 3. gear er et af de mest benyttede gear på de danske baner.
Derfor blev målstregen passeret på 7. pladsen, men med masser af gode point til kontoen.
(Foto: JJ Media)
Nu står den på nogle arbejdsaftner hjemme på værkstedet, så der kan komme en ny gearkasse på raceren, så bilen er fuldt kampklar til den næste løbsweekend.
Den næste afdeling af DS3 Cup bliver den 28.-29. maj på Ring Djursland. En yderst velkendt bane for Dennis Bannergaard.
Team Bannergaard Racing
Læs mere om: Dennis BannergaardPadborg Park08/05/22 - Padborg Park - DS3 Cup |