Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Super GT Danmark

Succesfuldt comeback

Super GT
Danmark 

09/05/22 

Super GT DanmarkÅbningsløbet for OK Oktan 100 Super GT Danmark bød på et comeback til Michael Søvang Christensen, Grindsted, men selv om det var hans første løb i klassen siden 2019, havde han ikke glemt kunsten at køre racerbil. Efter at han havde krydset målstregen som syver i de to første heats, blev han sekser i finalen, men vigtigst af alt for ham var, at han hver gang var kommet i mål som bedste Am-kører.
 


(Foto: Morten Kimer Hansen)

Michael Søvang Christensen kunne dog ikke forlade Padborg Park med en maksimumscore i Am-tabellen. Den debuterende Peter Bøllingtoft, Ringe, var nemlig med sin racer fra VHA Motorsport to tiendedele hurtigere i tidtagningen end Michael Søvang Christensen og blot få hundrededele fra at tilbagelægge en omgang på Padborg Park på mindre end et minut. Det gav ham de maksimale 25 point i tidtagningen, men desværre var Peter Bøllingtoft uheldig allerede i første heat, hvor han havnede i sandkassen, hvorfor resten af søndagen blev brugt på at køre sig op gennem rækkerne.


(Foto: Morten Kimer Hansen)

Jacob Sevel Andersen, Brædstrup, sluttede sæsonpremieren samlet som næstbedste Am-kører i sin gule og sorte racer fra CMD Motorsport, mens Lasse Andreassen, Kolding, også var fremme med to andenpladser under løbsdagen.


(Foto: Morten Kimer Hansen)

Super GT Danmark


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 08/05/22 - Padborg Park - Super GT Danmark
  •