”Vi er klar – og vi vil kæmpe for et topresultat,” siger Marco Gersager. ”Jeg synes, at vi er godt forberedte. Der var andre, som kom med flere kilometer i bagagen, end vi gjorde til Slagelse Rally, men vi har siden kørt rallysprint på Avedøre Holme, så jeg føler, at vi er klar.”
Marco Gersager og Carina Møller starter fra scratch i løbet på Fyn. (Foto: Jokum Tord Larsen)
Marco Gersager ser det ikke som umuligt at tage generalsejren i Anderup El Rally, selv om han og Carina Møller blev slået med et lille halvt minut efter en times intens højfartskørsel.
”DM-premieren var et løb, hvor vinderen Kenneth Madsen var på hjemmebane,” siger han. ”Slagelse Rally var nok det rally, hvor vidste, at vi var hårdest spændt for. Vi beviste i løbet af dagen, at vi godt kunne levere. Til løbet på Fyn kommer vi også til at møde Michael Sørensen, som er tilbage, og så har Ib Kragh også fået kilometer i kroppen i sin nye bil, så det bliver hårdt.”
En udfordring bliver dog løbsområdet.
”Jeg har set videoer med gennemkørsel af hastighedsprøverne, og der er ikke noget, som jeg kan genkende,” indrømmer Marco Gersager. ”Vi starter fra scratch, og selv om der ikke er så mange kilometer i løbet, virker det til at være nogle spændende hastighedsprøver. Jeg tror, at vi kan levere noget godt race.”
GM Motorsport Læs mere om: Carina V. MøllerMarco GersagerAssens30/04/22 - Assens - DM Rally - DM |