Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

FIA Formula 2

6. plads for Vesti på Imola

FIA Formula 2 
25/04/22 

Der blev forud for fredagens tidtagning på italienske Imola spekuleret en del i, hvorvidt det overhovedet blev muligt at afholde den obligatoriske fredags træning og kvalifikation pga voldsom regn. Men begge dele lykkedes stærkt forsinket, inden mørket faldt på.
 


(Foto: Dutch Photo Agency)

"Fordi Imola føles som "min" bane, hvor jeg før har været øverst på skamlen, håbede jeg til det sidste på, at vi ville få en tør kvalifikation. Det ville betyde, at mange af mine konkurrenter, som ingen erfaring har med banen, ville blive lidt ekstra udfordret, fordi de kun havde prøvet banen på regnvejrsdæk i træningen. Men kvalifikationen blev præcist så våd som resten af fredagen! Og jeg måtte se mig selv fanget i pitten i næsten 10 min., inden jeg kom på banen. Mit batteri var dødt. Det er aldrig optimalt at miste noget køretid, særligt i en position som ny kører i serien, hvor hver eneste omgang er læring for mig. Vores set-up på første sæt nye dæk var ikke optimalt. I mit sidste forsøg på nye dæk kostede en dårlig sektor 2 mig det meste. Jeg kørte 16. hurtigste tid. Bestemt ikke tilfredsstillende. Forskellen på at gøre det godt og dårligt i tidtagningen i den her bil, føles så lille, men mærkes til gengæld ret så voldsomt."


(Foto: Dutch Photo Agency)

I det korte sprintrace lørdag sluttede Vesti på en 10. plads.

"Jeg var rigtig tilfreds med det løb. Jeg kørte et stærkt race run, var i fuld kontrol med bilen, havde masser af konsistens og fede dueller og overhalinger. Særligt min overhaling på Jack Doohan gjorde godt!"


(Foto: Dutch Photo Agency)

Hovedløbet søndag bød på drama, adskillige safety cars pga mange afkørsler og uheld, og som øvrige kørere profiterede på.

"Held og uheld er også motorsport. Selvom jeg starter som nr. 16 og slutter på 6. pladsen var det her ikke et løb, jeg vil huske i ret lang tid. Der var alt for mange tilfældigheder pga de mange uheld, jeg havde heller ikke den samme gode føling med min bil som i sprint racet. Men mit team lavede en genial disponering med et tidligt pitstop, som gav mig en klar fordel til sidst i løbet. Men overhalinger var der få af, ingen af os flyttede os meget ud af stedet lige på den front. Selvom jeg ikke smiler stort i dag, er jeg selvfølgelig på teamets vegne enormt glad for det samlede resultat i dag."

Vestis teamkammerat, Theo Pourchaire, der også startede nede i feltet, løb med sejren, og profiterede ligesom Vesti på teamets strategi - og andres uheld. Han fravristede dermed føringen af mesterskabet fra F. Drugovich fra MP Motorsport. Vesti selv er glad for endelig at have fået sine første points ind på kontoen.


(Foto: Dutch Photo Agency)

"Jeg har en plan, som jeg følger. Det er altid en udfordring ikke at lade sig påvirke af flere dårlige resultater, men jeg bliver nødt til at holde fast i et et step ad gangen for at opnå fuld kontrol på sigt og dermed konsistens. Det er små ting samlet, der skal få mig frem foran i feltet, ikke en masse store ændringer. Men det kræver, at jeg ikke forcerer min udvikling. Det er jeg ret bevidst om. Jeg er et godt sted med mit team, så jeg ser enormt meget frem til de næste mange løb på europæisk grund."

4. afdeling af F2 køres i Barcelona 20-22 maj.​

Dorte Riis Madsen


Læs mere om:
  • Frederik Vesti
  • Imola
  • 24/04/22 - Imola - FIA Formula 2
  •