Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

TCR Germany

Fantastisk sæsonpremiere: Martin Andersen fører TCR Germany efter første weekend

TCR Germany 
25/04/22 

Martin Andersen og tyske Team Engstler har været gennem noget af en omstilling over vinteren
 


(Foto: Team Engstler/Marco Meumann)

Det store team i Tysklands førende serie for standardvogne har skiftet bilmærke, og med sin nye bil fra Honda og Team Engstler tog viborgenseren i weekenden lidt af en skalp ved dels at vinde to pole positions af to mulige, og ved søndag at tage teamets første sejr i sæsonen.

Det er samtidigt også Team Engstlers første sejr nogensinde med en Honda.


(Foto: Team Engstler/Marco Meumann)

- Det var en virkelig lærerig og super god weekend for os. Det var det, vi kom til Oschersleben for - at få nogle pokaler med hjem, men frem for alt at køre to kloge løb og score en masse point til tabellen. Og med 65 point, hvilket giver mig en føring på 15 i mesterskabet, så må man sige, det lykkedes, forklarer en glad Martin Andersen.


(Foto: Team Engstler/Marco Meumann)

I den tyske serie køres der to løb per weekend, og specielt lørdagens løb blev en udfordring for Andersen, som startede forrest. Starten kiksede imidlertid, og han måtte derfor bruge størstedelen af det 30 minutter lange løb på at hente det tabte tilbage.

Det gav en andenplads, mens søndagens løb - også fra pole position - blev en noget anden størrelse.


(Foto: Team Engstler/Marco Meumann)

- Vi har været virkelig stærke på både den enkelte omgang og over et helt løb. Bilen var fantastisk i dag (søndag, red.), og jeg havde god kontrol over løbet hele vejen. Der kom en safetycar til sidst, da en anden kørte af banen, men jeg formåede at holde godt styr på det hele vejen. Så vi er super tilfredse, og jeg er glad for at åbne sæsonen med så god en pointhøst, forklarer Martin Andersen.


(Foto: Team Engstler/Marco Meumann)

Næste opgave i Martin Andersens jagt på et tysk mesterskab i TCR er i Østrig på Formel 1-banen Red Bull Ring. Banen var også på kalenderen i 2021, så for Martin Andersen er der lagt op til et gensyn med den lynhurtige bane i Spielberg. Her går det løs den 21-22. maj.

Niklas Majgaard


Læs mere om:
  • Martin Andersen
  • Oschersleben
  • 24/04/22 - Oschersleben - TCR Germany
  •