Men der vil blive arbejdet hurtigt i de forskellige teams - de problemer der allerede har vist sig, eksempelvis det omtalte "porpoising" - opkaldt efter marsvinet (det i vandet) - der gør at bilerne ligner en hoptimist på langsiden, står øverst på listen og ting, der skal løses.

Mercedes har som altid sagt, at de slet ikke så skarpe som de gerne vil være. Men selvom andre teams har affærdiget det, som det vanlige krukkeri, er der alligevel andre, der påpeger, at de måske har lidt en pointe. Ikke som i at de bliver slået af alt og alle, men som i, at de måske faktisk ikke er de bedste. Men generelt er styrkeforholdet svært at afgøre efter de to tests, der har været. Måske bliver styrkeforholdet generelt svært at afgøre, da det kan vise sig, at det bliver mere afhængig af den enkelte bane.

Det man på forhånd kan forholde sig til, er den vigtigste duel: Den interne! Hos Red Bull må de forventes at Verstappen igen bliver den dominerende. Perez skal i gang med sin anden sæson for teamet, men er allerede under pres, fra Gasly, der gerne vil tilbage. Perez skal altså vise mere end han gjorde sidste år - være tættere på Verstappen. Omvend skal Gasly i Alpha Tauri holde unge Tsunoda på afstand. Den japanske miniput fik en sæson nr. to - og hans opgave er, at sætte Gasly under pres.

Bottas bør også være den dominerende hos Alfa Romeo. Kinesiske Zhou er ny og uerfaren. Den burde være afgjort ganske nemt. Det burde det også hos Aston Martin, hvor der i den grad er klasseforskel på Vettel og Stroll. Men canadieren overraskede sidste sæson, ved at være tættere Vettel, end han burde have været. Vettel skal altså være bedre i år, hvis det skal være en succes.

Også hos Williams burde sagen være klar. Godt nok har Albon været ude en sæson, men han har mere råt talent end Latifi, der mest er i F1 fordi han kommer med penge. Albon har fået den relativt sjældne chance nr. to - og den skal bruges fornuftigt, hvis han vil have en fremtid i sporten.

Hos andre teams er styrkeforholdet med uklart. Hos Alpine er den gamle Alonso og den unge Ocon de to, der kæmper om at være den bedste. På den lange bane, er Ocon fremtidens mand, men Alonso demonstrerede sidste år, at han stadig kan - og at han er også er en teamplayer. Hos McLaren har Norris hidtil været i førersædet. Men det var Ricciardo, der vandt teamets første sejr i en mindre evighed. Australieren skal finde tilbage til sin topform og tage kampen op med Norris. Ellers vil han være skubbet i 2. kørernes rækker og dele skæbne med landsmanden Mark Webber.

Hos Haas er det Mick Schumacher mod Kevin Magnussen. Danskeren har fået en ekstremt sjældne tredie chance i F1 - og han virker opsat på både at nyde og udnytte den. Schumacher er stadig lidt en ukendt kvalitet. Som debutant er det ikke en drøm at blive matchet mod den ringeste F1 kører i dette århundrede. Mod Magnussen kan han måles mod en erfaren kapacitet.

De tætteste og mest interessante kampe, er dog hos Mercedes og Ferrari. Sidste sæson var de to Ferrari kørere, Sainz og Leclerc, ganske tæt matchede, og det vil sandsynligvis fortsætte ind i 2022. Det meste af tiden er de to ordentlige ved hinanden, og hvis det fortsætter har Ferrari nok det stærkeste par i sporten. Mercedes har et andet udgangspunkt - en veteran og en erfaren yngling. Hamilton har i de sidste mange sæsoner været ubestridt konge af teamet, hvor Bottas affandt sig med rollen som væbner. At Russell frivilligt skulle tage andenviolinen, virker ikke sandsynligt. Han er ung og sulten og hans største ønske er ikke at se Hamilton tage sin 8. titel, men at slå Hamilton.

Michale Masi er væk - og det er nok godt. Ikke så meget på grund af Abu Dhabi, men fordi han aldrig fik fyldt Charlie Whitings sko ud. Det er ikke overraskende - store sko, kræver store fødder. Men i den slags metaforiske sammenligninger, kan man glemme, at fødder vokser med erfaring. Den næste skal ikke fylde Whiting sko, mens Masis - og de er betydeligt mindre og chancen for succes større. F1 har altid haft et problem med uens konsekvenser for sammenlignelige handlinger - og der har været mange mærkelige afgørelser, de seneste sæsoner.

Den rationelle del, bliver dog overskygget af Christian Horner og Toto Wolff, der begge forlængst har afsløret, at de ikke er sportsfolk. Deres perfide kommentarer og egocentriske verdenssyn er ved at blive et problem for sporten. Hvis de så i det mindste var kørere, der opførte sig som børn, men Hamilton og. Verstappen virker i denne sammenhæng mere afbalancerede end deres chefer. I den ideelle verden skulle begge teamchefer sanktioneres og gerne bortvises...

Men på trods af de to teamchefers private udgave af Big Brother eller lignende, så har sporten det heldigvis med at overtage, når det grønne lys bliver tændt. 2022 er en ny begyndelse og F1 har brug for at gøre sig selv relevant som sport. Med de nye biler er der al mulig håb om, at den kommende sæson bliver interessant og god. Så må vi håbe at dramaet på banen bliver større end det uden for.

Martin Møller-Thomsen