”Jeg glæder mig til den kommende sæson, og med den erfaring, vi har fået i bagagen, har jeg en klar ambition om, at jeg kan kæmpe med om mesterskabet lige fra sæsonstarten,” siger Casper Pilgaard.
(Foto: Morten Kimer Hansen)
Den nye sæson kommer dog til at byde på noget nyt. Casper Pilgaard og hans bagland har nemlig indgået et samarbejde med et af årets nye navne, debutanten Magnus Taulborg, som kommer fra DS3 Cuppen.
”Magnus har et rigtig godt bagland med sin far Brian, som selv har kørt race, og han har et godt mekanikerteam, og vi skal i år arbejde tæt sammen,” siger Jørgen Pilgaard – far til Casper og tillige hans teamchef.
”Vi skal på alle områder udnytte muligheden for at have to biler i samme telt. De to unge mennesker skal træne og teste sammen, og så skal de sparre med hinanden. Med sine to sæsoner i klassen har Casper helt klart en viden og en erfaring, som han kan bringe videre til Magnus, så Magnus kan være konkurrencedygtig i Am-mesterskabet. Sammen har vi to fædre også stor erfaring med racerbiler, som vi i fællesskab kan udnytte for knægtene. Hvem ved? Det kan jo være, at vi til en træning sender dem ud med to forskellige opsætninger på bilen for hurtigere at finde frem til den løsning, vi skal satse på,” slutter Jørgen Pilgaard.
”Jeg glæder mig til det kommende samarbejde med Magnus og hans bagland,” siger Casper Pilgaard, der ikke er ukendt med at dele ud af sin viden, da han sideløbende med sin karriere i OK Oktan 100 Super GT Danmark arbejder som kartingmekaniker hos RS Competition.
Læs mere om: Casper PilgaardMagnus Hesselbjerg Taulborg |