Weekenden startede for Sebastians vedkommende med god fart i bilen allerede i de frie træninger, men kvalifikationen blev afbrudt netop som han var på sin hurtigste omgang, og dermed måtte han starte første løb fra 13. pladsen, mens weekendens midterste løb skulle startes fra en beskeden 25. plads grundet den afkortede kvalifikation.
Sebastian Øgaard sikrer andenpladsen i spansk Formel 4. (Foto: F4 Spain)
Med et avancement fra 13. til femtepladsen var han tilbage i den rigtige ende af feltet allerede i det første heat, og med et flot hop fra 25. til 15. pladsen i det næste heat var grundlaget lagt for en god afslutning på sæsonen.
Kvalifikationen til søndagens finaleløb sad lige i skabet. Kun en tiendedel sekund adskilte Sebastian fra teamkammeraten Pepe Marti, og der var lagt op til et brag af et løb. Her stak Sebastian af fra både teamkammerat og resten af feltet, og på trods af en safety car-periode, som samlede feltet, formåede han at holde føringen frem til det ternede flag. En perfekt afslutning på en succesfuld sæson for den 17-årige midtjyde:
- Selvom målet var at vinde, så er jeg virkelig tilfreds med det, som teamet og jeg selv har præsteret. For Campos Racing var det den første sæson i Formel 4, og jeg selv har måttet lære meget for at være blandt de bedste. Vi er lykkedes, og det er takket være hårdt arbejde og en dedikeret indsats, fortæller Sebastian Øgaard, som blev Campos Racings bedst placerede kører i mesterskabet.
Sebastian Øgaard sikrer andenpladsen i spansk Formel 4. (Foto: F4 Spain)
- Jeg er dybt taknemmelig for den opbakning, jeg har fået fra mine sponsorer og familie i denne sæson. Uden dem var det aldrig lykkedes, og nu glæder jeg mig til at kunne præsentere mine planer for 2022-sæsonen, slutter Sebastian Øgaard.
Sebastian Øgaard Racing
Kim Gripping Læs mere om: Sebastian ØgaardCircuit de Catalunya |