For Gustav Birch blev weekenden en god afrunding på en sæson med stejle indlæringskurver og store oplevelser.
- Jeg kunne ikke helt finde farten i sidste heat på grund af understyring ind i svingene, men ellers har bilen været god hele weekenden. Der var lidt trængsel i det sidste sving, og det kostede mig en enkelt placering, men ellers synes jeg at det har været en rigtig god weekend og en god afslutning på sæsonen!
I løbet af de syv afdelinger af mesterskabet har Gustav Birch både leveret stærke resultater og oplevet skuffelser. Det har rustet ham til at fortsætte sin udvikling fremadrettet:
- Sæsonen har givet lidt op- og nedture, og jeg har lært utroligt meget af Casper og hele teamet, så jeg glæder mig allerede til at fortsætte rejsen næste sæson, slutter han.
Gustav Birch er U23-mester i TCR Denmark (Foto: Boxengasse)
For Casper Elgaard har efterårssæsonen været en hård én af slagsen. Hele foråret var der imponerende fart på den rutinerede racerkører, men efter sommerferien har udfordringerne været mange. I finaleweekenden gik tingene heller ikke efter planen for Elgaard:
- Hele sæsonen blev vendt på hovedet efter sommerferien. Det tegnede til at blive rigtig godt med en spændende kamp om mesterskabet, men fra finaleheatet i Aarhus, over Jyllandsringen og hertil er det gået den forkerte vej. Alt, der kunne gå galt, er gået galt, siger Casper Elgaard, der med flere ærgerlige kørefejl sidst på sæsonen fratog sig selv chancen for at kæmpe med om mesterskabet:
- For teamet er i år den første sæson, og inden vi kom til Aarhus var vi meget tilfredse med at være med til at kæmpe om mesterskabet, for det havde vi nok ikke helt turde håbe på fra sæsonens begyndelse. Men når først man er kommet med op i dén liga, så er man ikke tilfreds med mindre, siger Casper Elgaard.
Johnny Vejlebo savner træning i regnkørsel - det er på ønskesedlen til næste sæson. (Foto: Boxengasse)
Teamets Trofeo-kører måtte endnu engang konstatere, at regnvåde racerbaner bare ikke er favoritten. Johnny Vejlebo kæmpede en kamp for at få bid i sine regndæk gennem hele søndagen, og med to fjerdepladser i Trofeo-klassen fik han det optimale ud af situationen. Selv er han dog godt klar over hvad der skal til fremadrettet:
- Vi skal ud og træne i regnvejr næste år. I Danmark må vi forvente at der bliver regnvejrsløb, og det har vi ikke trænet i år. Jeg har været lykkelig over det gode vejr på vores testdage, men det kommer så tilbage og rammer mig bagi nu som en boomerang. Så næste år må vi forsøge at planlægge efter at køre i regnvejr, griner han.
Placeringer i TCR Denmark 2021:
Casper Elgaard: 5. plads
Gustav Birch: 10. plads, U23-mester
Johnny Vejlebo: 12. plads, 4. plads i Trofeo
Brian Madsen Sport: 3. plads i Teamsmesterskabet
Brian Madsen Sport Læs mere om: Casper ElgaardGustav BirchJohnny Vejlebo NielsenBrian Madsen SportPadborg Park17/10/21 - Padborg Park - TCR Denmark |