Hele løbet blev kørt på intermediates, af alle kører på alle omgange. Undtagen én enkelt omgang. Det var Sebastian Vettel, der ved sit første pitstop satsede på slicks. Det holdt én omgang, så var Aston Martin køreren tilbage i pit, for at få intermediates på igen. Det kostede en masse placeringer, men han var i forvejen ikke i en position, hvor han havde meget at tabe, men respekt for forsøget - og lidt ærgerligt at det ikke gav pote - midtvejs kunne løbet godt have haft brug for det kaos der kommer af, at hele feltet skal skifte fra en type dæk til en anden.
Enkelte kørere prøvede at gennemføre løbet uden at stoppe overhovedet, en mulighed, der kun eksisterer når man bruger intermediates eller regnvejrsdæk. Det virkede ikke! For Charles Leclerc var det ellers i den strategi, muligheden for en sejr lå. Men bagfra kom Bottas med nyere og hurtigere dæk. Da finnen var kommet forbi, måtte monegaskeren ind til dækskifte, fordi data, sagde, at dækkene ikke ville kunne holde hjem. Den samme skæbne overgik Lewis Hamilton, der ellers prøvede at insistere på, at det kunne lade sig gøre. Men til sidst bøjede han sig for teamet og trak i pit. Han prøvede at sætte en angreb ind på Leclcerc, der kort for inden var blevet overhalet af Sergio Perez, men det mislykkedes og derefter var der ikke tid til at dækkene nåede i optimal tilstand, fordi pitstoppet var kommet så sent, og Hamilton måtte lade sig tabe til takke med 5. pladsen og otte point mindre end Verstappen.
Hollænderen kørte et modent løb. Før løbet havde han sagt, at han ikke regnede med, at de kunne matche Mercedes i dag. Så at få en 2. pladsen og otte point mere end den nærmeste rival i kampen om VM, var nærmest det mest optimale de kunne få ud af dagen. Den anden Red Bull, med Perez kom på 3. pladsen. Undervejs havde mexicaneren ellers virket lidt anonym. Lige indtil han blev indhentet af Hamilton, da englænderen var på vej gennem feltet fra sin startplacering som nr. 11. Hamilton satte en angreb ind på vej rundt i svingene før start/mål, men Perez slog igen og de to kom kørende side om side ned ad langsiden inden Perez vandt gennem sving 1. Senere var det, han satte et angreb ind på Leclerc og dermed gjorde krav på en podieplads.
Mod slutningen af løbet var Hamilton endda ved at komme under pres fra Pierre Gasly. Franskmanden havde en god dag, altså bortset fra, at han fik fem sekunders straf for at ramme Alonso på vej gennem sving 1, på første omgang. Alonso blev lidt småsur, men straffen virkede lidt streng. Til gengæld var der en klar linje i straffene, for da Alonso kort efter kom til at gøre det samme ved Schumacher, fik også han fem sekunders straf.
Norris blev nr. 7 og efter to gode løb for McLaren var det en mere normal dag i dag. Det her var ikke banen for de orange biler! Sains blev nr. 8 og driver of the day. Han startede på sidste række, sammen med Riccicardo. Men mens australieren sad fast uden for pointene løbet igennem kom spanieren godt op gennem feltet. Lance Stroll tog mod slutningen 9. pladsen fra Ocon, der modsat Hamilton og Leclerc faktisk lykkedes med at køre igennem på det samme sæt dæk, men den hastighed han havde mod slutningen understregede at idéen ikke var supergod.
Alle gennemførte løbet. Der var gode dueller, der var en vis grad af uforudsigelighed. Alt i alt en god underholdning.
Martin Møller-Thomsen
Læs mere om: Suzuka10/10/21 - Suzuka - Formel 1 - FIA F1 |