Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

FIA Formula 2

Fantastisk flot løb giver podieplads til Christian Lundgaard

FIA Formula 2 
12/09/21 

Alpine F1 juniorkører Christian Lundgaards Formel 2 sæson fortsætter med store op og nedture. Et fantastisk løb af Lundgaard sikrede ham en flot podieplacering i lørdagens første løb på Monza, men derefter blev Lundgaard igen ramt af uheld.
 

Christian Lundgaard leverede et fantastisk løb, da løb et blev afviklet lørdag morgen. Lundgaard startede løbet fra 19. startposition, efter en kvalifikation, hvor bilen ikke kørte optimalt. Men da først starten gik til løb et, fik Christian Lundgaard vist sit talent. Lundgaard, der kører for ART Grand Prix, leverede i løbet flere flotte overhalinger og i et vanvittigt flot løb avancerede han intet mindre end 16 pladser og sluttede på løbets tredjeplads, hvilket er sæsonens tredje podieplacering.


Fantastisk flot løb giver podieplads til Christian Lundgaard.
(Foto: Getty Images)

Lørdagens løb to og søndagens hovedløb gav desværre endnu en gang modgang for Lundgaard. Efter at være startet fra ottende startposition i løb to, blev Lundgaard ramt bagfra i anden chikane og røg ned bagerst i feltet på 22 kørere. Herfra fik han kørt sig op på en 15. plads. I søndagens hovedløb var Lundgaard på en alternativ strategi, der på et tidspunkt bragte ham op på andenpladsen. Men han manglede et pitstop i forhold til de fleste af konkurrenterne, der havde pittet under safetycar. Desværre blev Lundgaard hevet i pit lige nøjagtig en omgang for tidligt, da der straks efter kom den safetycar, han skulle have brugt for et topresultat. Lundgaard sluttede på løbets ellevteplads.

"Det har været noget af en rollercoaster-weekend, med op og nedture" fortæller Christian Lundgaard søndag. "I løb et havde vi en rigtig god bil, men jeg var også heldig, at der var kørere, der udgik foran mig. Men selvfølgelig super dejligt, at levere sådan et løb og komme tilbage på podiet. I løb to bliver jeg snurret rundt næsten inden vi er igang, så der forsvandt muligheden for point. Men helt ærligt, så synes jeg ikke bilen havde farten til at være med fremme. Vi kører konstant på grænsen, konstant på maks og der er ikke noget ekstra at presse ud af bilen. Det samme er gældende i søndagens løb. Vi har ikke noget overskud i bilen, så der er ikke noget ekstra at give af."

Stilling i Formel 2 efter 5. afdeling
1. Oscar Piastri, Prema Racing #2, 149 point
2. Guanyu Zhou, Uni-Virtuosi Racing #3, 134 point
3. Robert Schwartzman, Prema Racing #1, 113 point
4. Dan Ticktum, Carlin #5, 104 point
-
11. Christian Lundgaard, ART Grand Prix #9, 38 point

Resterende løbskalender
6: 24-26/9 Sochi, Rusland
7: 3-5/12 Jeddah, Saudi Arabien
8: 10-12/12 Yas Island, Abu Dhabi

Du kan se eller gense løbene her:
F2 Sprint Race 1 Highlights | 2021 Italian Grand Prix
F2 Sprint Race 2 Highlights | 2021 Italian Grand Prix
F2 Feature Race Highlights | 2021 Italian Grand Prix

Lundgaard Racing Press

Jan Kaiser

Læs mere om:
  • Christian Lundgaard
  • Monza
  • 12/09/21 - Monza - FIA Formula 2
  •