Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Historisk motorsport

Historiske gentagelser på Ring Djursland

Historisk 
07/09/21 

Alderen trykkede ikke synderligt, da de historiske biler og motorcykler i weekenden vendte tilbage til Ring Djurslands asfalt.
 

Det sket blandt andet til glæde for et racehungrende publikum, der i tilgift kunne glæde sig over et lunt og solrigt sensommervejr.

I 65-klassen gentog Verner Nielsen sidste års resultat, da han vandt to at weekendens tre heat med sin Marcos 1800 GT. Karsten Ree var klassen hurtigste med sin Ford GT 40, men måtte, ligeledes som året før, nøjes med en enkelt heatsejr. Nicolaj Enager Mortensen fulgte på tredjepladsen med sin sjældne Austin Speedwell GT i de to første heat, men døjede med bremseproblemer i sidste heat, hvor Søren Deutch i stedet sikrede sig den sidste podieplads med en Ginetta G4.


Verner Nielsen gentog sidste års bedrift med to heatsejre i 65-klassen.
(Foto: Ib Trebbien)

Jacob Wunderov lod ingen være i tvivl om, hvem der er hurtigst i 71-klassen, da han kørte sin Datsun 240Z til sejr i alle heat. Bag ham sikrede Jens Jørgen Ditlevsen sig andenpladsen to gange med sin gule/grønne Ford Escort, mens Lars Bækhave Feldskov sørgede for, at det blev en Datsun dobbeltsejr i sidste heat.

Det virker som om Mike Legarths DeTomaso ikke kan tåle at køre på Ring Djursland. Efter to sejre i 76-91 klassen måtte den stoppe med gearkasseproblemer og overlade sejren til Jakob Teil Hansen og hans Ford Escort RS 1800.

Claus Møller lod med tre sejre bag rattet i sin Reynard SF87 ingen i tvivl om, hvem der er hurtigst i historiske formel racere.

I Seven Racing var det Carsten Lauridsen der kom først over målstregen og i Youngtimerklasserne fordelte resultaterne sig således:

YT Klasse 1:
1: Morten Staarup
2: Sebastian Petersen
3: Oliver Clark

YT Klasse 2:
1: Mickey Mikkelsen
2: Thomas Bakke
3: Michael Bertelsen

YT Klasse 3:
1: Mikkel Brix
2: Frederik Helsinhoff
3: Orla Iversen

Herudover blev der afviklet løb flere Historiske MC felter.

Næste løb på Ring Djursland køres den 18.-19. september.

Ring Djursland


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 05/09/21 - Ring Djursland - Historisk
  •