Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Sydhavsrally med hektisk slutspurt

DM Rally 
29/08/21 

Regn, mørke og tætte opgør satte præg på weekendens semifinale i DM-turneringen
 

Weekendens 477 kilometer lange Au2parts Sydhavsrally 2021 blev et knivskarpt opgør på Lolland-Falsters regnvåde veje fredag og lørdag.
Første del af løbet blev afviklet med seks rallyprøver på Lolland fredag aften, og havde det vestsjællandske hold Simon Vallentin og Peter Egholm, Svinninge/Kirke Hyllinge, i Hyundai 120 R5 som generel vinder foran Kenneth Madsen og Mette Felthaus, Ruds Vedby/Horsens, i Suzuki Swift R+ samt Esben Hegelund og Karsten Isaksen, Hadsten/Egtved, i Citroën DS3 WRC.


Kenneth Madsen og Mette Felthaus var i deres Suzuki Swift R+ stærkt kørende i både første og anden del, og sluttede som generelle vindere af rallyets anden del lørdag.
(Foto: specialpress@gmail.com)

Både mørke og regn fik indflydelse på udfaldet, og 17 af de i alt 72 startende biler udgik i løbet af fredagen, før bilerne blev kørt i parc fermé på Cementen ved Nykøbing F. Hallen.
Lørdagens løb med yderligere otte rallyprøver blev domineret af den samme trio som i fredagens opgør. Ligeledes blev det præget af vejret, idet et forkert dækvalg til rallybilen kunne få væsentlig betydning for deltagernes chancer. Nogle valgte forkert og tabte derved. Yderligere otte biler udgik, før Suzuki-holdet Kenneth Madsen og Mette Felthaus kørte i mål som vindere af generalklassementet i Nykøbing F. På de to følgende pladser i Top 3 fulgte Esben Hegelund og Karsten Isaksen i deres WRC-bil samt Simon Vallentin og Peter Egholm i deres Hyundai i20 R5.


Regn, mørke og bl.a. en godt 27 kilometer lang rallyprøve på det nordvestlige Lolland satte præg på rallyets første del fredag aften.
(Foto: specialpress@gmail.com)

Au2parts Sydhavsrally 2021 var den femte og næstsidste runde i årets DM-turnering foruden at være det længste og største med i alt 85 biler til start; feltet blev udvidet med yderligere 13 biler i lørdagens rally.

Finalen i DIF’s officielle DM-turnering Dansk Super Rally køres den 9. oktober ved Ikast.


Det var en tilfreds løbsleder John Larsen som efter weekendens Au2parts Sydhavsrally 2021 kunne sige tak for nu og på gensyn i september 2022.
(Foto: specialpress@gmail.com)

Løbsleder John Larsen, Nykøbing F. Motorsport, efter rallyets afslutning:
- Vi havde nogle situationer, som krævede handling, men rallyet blev afviklet uden væsentlige forsinkelser. Vejret drillede, så vore 230 officials - bl.a. mange nye - på løbets 14 rallyprøver blev våde og vejene glatte, hvilket resulterede i nogle afkørsler, og enkelte materielle skader. Men alt i alt forløb det planmæssigt.

Nykøbing F. Motorsport har planlagt et nyt Sydhavsrally den 9.-10. september i 2022.

NFMS/Au2parts Sydhavsrally 2021

Morten Dam - autoMOTIV/specialpress

Læs mere om:
  • SydhavsRally
  • 27/08/21 - SydhavsRally - DM Rally - DM
  •