Det er 20. gang er Copenhagen Historic Grand Prix løber af stablen og 8. gang, det sker på bybanen ved Bellahøj Park.
CHGP åbner officielt lørdag, men allerede fredag 12.15 kørte kortege af biler mod Københavns Rådhus. Og der var rigtig mange deltagere i år; biler fra de historiske klasser, PURE ETCR (el bil klassen), motorcykler og andre store og flotte biler, som alle blev eskorteret af politi på motorcykler.
Alle køretøjerne blev linet op på Rådhuspladsen til stor glæde for de mange fremmødte og tilfældigt forbipasserende, Der var rigelig tid til at beundre alle bilerne på pladsen, mens kørerne og andre indbudte var til velkomstmøde på Københavns Rådhus.
(Foto: Motorsporten.dk)
Efter et par timer kørte kortegen tilbage til Bellahøj Park, hvor der allerede var mange besøgende og de fleste teams var ankommet og ved at gøre klar til dagens program på banen.
Ved 17-tiden startede dagens program på banen. Der var træning for Klasse G – Royal PRO/AM, klasse B – historiske biler op til 1965 og Klasse T – TCR Danmark. For PURE ETCR var der både fri træning og træning i start proceduren.
(Foto: Motorsporten.dk)
For de historiske klasser blev der kørt kvalifikation i følgende klasser; C – historiske biler op til 1971, L – Legend Car Cup, E – historiske biler op til 1990 samt Formel Junior.
(Foto: Motorsporten.dk)
Lørdagens program starter kl. 8.15 og indtil kl. 11.25, er der træning og kvalifikation i klasse T – TCR og kvalifikation i klasse B – historiske biler op til 1965 samt klasse G Royal PRO/AM.
PURE ETCR starter deres battles som de første kl. 8.15.
Efter den officielle åbning og opvisnings show med historiske biler, går det for alvor løs med løbene i alle klasser indtil kl. 18.07, krydret med opvisning med driftbiler og Race for Riget.
Søndagens program starter kl. 8.30 med løb og finaleløb, igen krydret med opvisning med driftbiler og historiske biler samt Race for Riget.
Og så er der vist bare tilbage at gentage:
Vi er så klar; sæt i gang CHGP 2021, gi' max gazz og helst uden alt for meget safety car, store skrammer og gaffa tape, men mest af alt uden person skader - rigtig godt CHGP 2021 til alle og husk at passe på Jer selv og hinanden. Karin Bøgelund
Læs mere om: Bellahøj (Gadeløb)08/08/21 - Bellahøj (Gadeløb) - CHGP |