Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

GT World Challenge Endurance

Pitten blev dyr for Kevin Rossel

GT World Challenge
Endurance 

02/08/21 

Kevin Rossel kørte over målstregen som nummer to i det første løb, mens anden omgang på Spa endte længere nede i feltet. Jagten på toppen af klassementet blev desværre afsporet af små marginaler.
 

Tegningen til en forrygende weekend på Spa var ellers til stede, da Kevin Rossel sammen med makkeren Jonathan Cecotto snuppede en sikker plads på podiet i første løb, og den unge dansker var også kommet godt undervejs i andet løb lørdag eftermiddag. Her kostede et forkert dækvalg dog den videre fremfærd, og det ærgrer Kevin Rossel, at farten i bilen ikke førte til, at teamet meldte sig helt ind i topstriden igen.

- Vi er hele tiden der, hvor vi kan se, at vi er hurtige, og vi er lige ved at slå igennem i forhold til den samlede stilling. Derfor er det også frustrerende, at vi står tilbage i lidt samme position, når vi ved, at det kunne være meget mere. I det sidste løb er vi nødt til at tage et ekstra pitstop, fordi vi vælger forkert på dækkene, og det er brandærgerligt, når vi kan se, at vi ligger lige omkring de biler, der havner på podiet. Muligheden var der igen, og det skal vi selvfølgelig tage med videre, siger Kevin Rossel, der allerede brænder efter at vise farten igen.

- De små fejl har været dyre hele sæsonen, og i dag var måske en lidt større, fordi vi ender med at gamble lidt ærgerligt. Det koster os for lang tid i pitten, men alle på teamet er ærgerlige over det, og vi må bare erkende, at vi selv har været skyld i for mange af tingene. Det er jeg også en del af, og når det er sådan, så kan jeg bare ikke vente med at komme tilbage bag rattet, så jeg kan revanchere det. Vi er et hold, og vi fejler sammen, men jeg er sikker på, at vi også kommer til at vinde sammen. Hvis vi havde lavet en podieplads mere, så havde vi havde fint inde i varmen, konstaterer Kevin Rossel, som derfor også bevarer optimismen i forhold til de kommende udfordringer.

- Vi kan se, at tingene kan lade sig gøre, også i forhold til klassementet, så det er bare med at klø på. Vi bliver kun bedre, når vi arbejder med tingene, og det skal vi bare fortsætte med, for så er der ingenting, der er afgjort endnu.

Lars Guldager Dyhr


Læs mere om:
  • Kevin Rossel
  • Spa-Francorchamps
  • 01/08/21 - Spa-Francorchamps - GT World Challenge Endurance
  •