Den allerede stjernespækket PRO/AM-klasse bliver endnu mere proppet med stjernekørere, når Copenhagen Historic Grand Prix får besøg af Michelle Gatting. Den kvindelige danske racerkører har tidligere kørt racerløb til CHGP, og højdepunktet kom i 2016, hvor Michelle Gatting blev den første kvinde nogensinde til at vinde et af de indledende kvalifikationsheat i DTC, inden hun sluttede på en flot andenplads i finalen.
(Foto: Martin Laursen)
I sensommerens Copenhagen Historic Grand Prix 2019 gæstede Michelle Gatting Super GT-serien, der deltog i den københavnske racerbegivenhed for første gang sammen med flere end 20 biler til start hvor hun løb afsted med sejren. Det er dog to år siden nu og året er 2021 og Michelle Gatting deltager i år i Copenhagen Historic Grand Prix’s berømte Royal PRO/AM-klasse, hvor en såkaldt Amatør deler bil med en professionel racerkører. Det er Cortina Racing, der står bag denne kørersammensætning. Hvor Michelle Gatting kommer til at dele bil med Martin Berner fra Cortina Racing. Cortina Racings historie med Copenhagen Historic Grand Prix går mange år tilbage og er efterhånden blevet en inkarneret association med CHGP.
Udover Michelle Gattings tilstedeværelse i Royal PRO/AM løbet, vil Michelle Gatting også deltage i det traditionelle Race For Riget der samler donationer ind til BørneUngeProgrammet på Rigshospitalet. Michelle Gatting kommer til at køre en Porsche 991 GT3, der på mange måder er en af de mest kendte racerbiler. I Race For Riget kan du købe dig en eftertragtet køretur på den spændende racerbane med Michelle Gatting eller en af de andre prominente kørere i lynhurtige moderne racerbiler.
Til Copenhagen Historic Grand Prix kører mange historiske racerklasser, og et af de absolutte højdepunkter er det traditionsrige Royal PRO/AM race, der køres både lørdag og søndag og med rette tiltrækker stor interesse og engagement blandt gæster og publikum. Foruden de mange professionelle racerkørere, der i Royal Pro/Am danner par med dygtige amatører og deres historiske racerbiler, er det således også i Royal Pro/Am feltet, at Danmarks hurtigste prins og Copenhagen Historic Grand Prix Protektor Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, lufter sin klassiske Lotus Cortina.
Billetter til CHGP 2021 d. 6.-8. august kan købes på www.chgp.dk
Copenhagen Historic Grand Prix Læs mere om: Michelle GattingBellahøj (Gadeløb)08/08/21 - Bellahøj (Gadeløb) - CHGP |