Allerede i den første kvalifikation viste Kevin og ARTS at de havde fundet de ting som tidligere på sæsonen havde drillet. Kevin var hurtigst i den første kvalifikation. I den anden blev han nummer fire, men havde faktisk lidt mere at gøre godt med, men blev stoppet af en langsom konkurrent.
(Foto: Motorsporten.dk)
I weekendens første løb kom Kevin helt utilsigtet til at ramme en konkurrent som snurrede rundt og han må bremse op. Det betød at han kom langt ned i feltet og skulle kæmpe hårdt for at komme frem på en plads som nummer seks.
(Foto: Motorsporten.dk)
I det andet løb startede Kevin som nummer fem. Lidt tumult i starten fik hurtigt Kevin til at bytte sin placering om til en førsteplads, som han efterfølgende kunne køre sikkert hjem og afslutte med en sejr.
(Foto: Motorsporten.dk)
Løb nummer tre var oplagt til at køre med om førstepladsen, men i løbet gav et hjulophæng op og Kevin var nødt til at kæmpe med bilen. Det lykkes dog at få bilen hjem på en meget flot fjerdeplads, hvilket var et godt resultat.
(Foto: Motorsporten.dk)
I weekendens sidste løb var alle de hurtige kørere med helt fremme og Kevin skulle starte nummer to. Efter lidt kamp og en konkurrent som udgik, kørte Kevin frem til målflaget som nummer to.
(Foto: Motorsporten.dk)
Efter de gode resultater på Jyllandsringen er Kevin Verner rykket fra nummer fem til nummer tre i mesterskabet. Og med den fart ARTS teamet har fundet så kan alting ske efter sommerferien.
“Alt virkede som vi havde planlagt. Det er sku' dejligt når man kan mærke at man har noget at skyde med og være med inde i kampen – Det var en god weekend” fortalte Kevin Verner med et smil på læben.
Efter sommerferien håber Autoforum Racing Team Silkeborg og Kevin Verner at der atter bliver mulighed for at se sponsorer og venner på banen igen. Indtil da ønskes alle en rigtig god sommer.
Selch
Læs mere om: Kevin VernerAutoforum Racing Team SilkeborgJyllandsringen04/07/21 - Jyllandsringen - Super GT Danmark |