Casper Venning og Kristian Birk Hansen havde god fart på fra starten, men for at være på den sikre side satte de farten ned for at nå hele vejen til mål. (Foto: specialpress@gmail.com)
- Men det gik bare ikke vores vej i denne omgang. Vi havde et teknisk problem, som gjorde det uvist om bilens bremser ville kunne holde til de voldsomme nedbremsninger fra topfarten på op imod 170 km/t, som kan forekomme på de hurtigste stræk på en rallyprøve, forklarede Casper Venning efter at være rullet i mål på en ottendeplads i RC4/R2-klassen.
Efter at have kørt dagens sjette rallyprøve valgte Casper Venning at fortsætte mod mål, og listede sig stille og roligt gennem dagens resterende fem prøver. Også fordi han på det tidspunkt vidste, fire af konkurrenterne i klassen ville stå uden point efter rallyet. De tre udgik undervejs og den fjerde havde meldt afbud.
Casper Venning og Kristian Birk Hansen sidelæns i deres Renault Twingo R2 på Korskro Motor Centrums crossbane. (Foto: specialpress@gmail.com)
- Det betød så, at vi efter rallyets anden servicepause blev noteret for langsomme tider på to prøver og fik ”max-tid“ på de tre sidste; det vil sige dårligste tid i klassen plus et minut. Men ved at gennemføre i stedet for bare at stoppe og køre tomhændede hjem, kunne vi sluttede vi dagen med fire point på kontoen. Umiddelbart ikke noget særligt, men de kan måske få betydning, når det samlede pointregnskab sæsonens sjette og sidste rally skal gøres op, tilføjer Casper Venning.
Efter weekendens fjerde runde er Casper Venning og Kristian Birk Hansen på en samlet 5. plads i RC4 Super Rally Cup og på en 9. plads i DASU RC4-klassen.
Efter en lang, varm og støvet dag nåede Casper Venning og Kristian Birk Hansen i mål med deres Renault Twingo R2 og fik en håndfuld mesterskabspoint med hjem i stedet for som flere andre at udgå af løbet. (Foto: specialpress@gmail.com)
- I pausen frem til Sydhavsrally på Lolland-Falster den 27.-28. august udskifter vi hele bremsesystemet på bilen, så vi er klar til at give den fuld gas i årets næstsidste DM-runde, slutter Casper Venning.
Sydjysk Rally havde en samlet distance på 203,3 km, hvoraf 83,5 kilometer var fordelt på 11 rallyprøver på afspærrede veje. Der var 71 biler til start og 54 nåede i mål.
(Foto: specialpress@gmail.com)
Casper Venning og Venning Motorsport Morten Dam - autoMOTIV/specialpress Læs mere om: Korskroen26/06/21 - Korskroen - DM Rally - DM |