Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

DASU Elitenyt

Diverse 
22/06/21 

Sejr og crash til Christian Rasmussen i USA
Debut til Kevin Magnussen i Indycar
Podier og sejre i GT
 

Siden sidst

Ny sejr til Christian Rasmussen
Christian Rasmussen vandt sæsonens femte sejr, da han tog det ternede flag først i søndagens løb for Indy Pro på Road America. Forinden måtte han dog gennem stort drama, da han lørdag blev involveret i et uheld med tre andre biler og måtte udgå. Heldigvis skete der kun materiel skade, og Christian udbyggede samlet set sin føring i mesterskabet.
Læs mere og se løbene på motorsportdanmark.dk her.
Lyt i øvrigt til podcasten Det ternede flag med Christian Rasmussen her.

Pole og points til Frederik Vesti
Anden runde i FIA Formula 3 Championship startede fremragende for Frederik Vesti, idet Mercedes Junior-køreren fra Vejle sikrede sig pole i kvalifikationen forud for Frankrigs Grand Prix på Paul Ricard. Desværre betød motorproblemer i første sprintløb samt et forkert regnvejrs set-up i søndagens hovedløb at pointhøsten ikke blev som håbet. I alt 11 points kunne Frederik notere på kontoen.
Feltets anden dansker Oliver Rasmussen kæmpede på ny bravt i det tætte midterfelt, med en bedste placering som nr. 20 i de tre løb.
Se mere og se løbene på motorsportdanmark.dk her.

Sejre til Frederik og Noah, podiepladser til Michelle og Nicolaj
Frederik Schandorff og hans italienske makker hos Lamborghini vandt det andet løb i anden runde af løbsserien GT Open, og indtager ligeledes andenpladsen i den samlede stilling. Det skete på Spa.
I Valencia, Spanien, hentede Michelle Gatting en anden- og en tredjeplads i afdeling af Ferrari Challenge, og fører fortsat samlet.

På Zandvoort i Holland blev det til sejr og andenplads til Noah Watt (Trofeo Lamborghini) og podie til Nicolaj Møller Madsen (European GT4 Series).

Endelig hentede Bastian Buus gode points til rookiemesterskabet i Carrera Cup Deutschland på Monza.

Indycar-debut til Kevin
Kevin Magnussen fik, med to dages varsel og uden mulighed for test, debut i den amerikanske pendant til Formel 1, Indycar. På trods af den manglende forberedelse leverede den tidligere F1-kører en kompetent debut indtil han måtte udgå med motordefekt halvvejs i løbet.
Se highlights fra løbet her.

 

Det sker

Six Hours of ”The Glen”
To danskere er til start i det traditionsrige sekstimers-løb på den tidligere Formel 1-bane Watkins Glen, beliggende i staten New York.
I klassen for Daytona DPI Prototyper skal Kevin Magnussen og Renger van der Zande forsøge at bygge videre på sejren i sidste runde af IMSA WeatherTech Sportscar Championship. Parret kører for CGR Cadillac.
I LMP2 skal Mikkel Jensen og holdkammerater hos PR1 Mathiasen Motorsport forsvare deres føring i den samlede stilling. Foruden mesterskabet tæller løbet på Watkins Glen også til Michelin Endurance Cup.
Læs mere på imsa.com her.

Sæsondebut til Marco i Silverstone 500
Anden runde af British F3 & British GT Championships køres den kommende weekend på Silverstone. I GT markerer Silverstone 500 et af sæsonens højdepunkter, og giver sæsondebut til den regerende GT-verdensmester Marco Sørensen, der er til start for Aston Martin-teamet TF Sport. Foruden Marco er også Dennis Lind klar for sit Lamborghini-team.
I British Formula 3 Championship er Mikkel Grundtvig til start for Fortec Motorsport.
Læs mere og følg løbene på britishgt.com.

Conrad i Italien
Den regerende Danmarksmester i Formel 4, Conrad Laursen, er til start i tredje afdeling af det italienske F4-mesterskab. Løbet køres på Vallelunga.
Læs mere på seriens hjemmeside her.


Læs mere om:
  • Bastian Buus
  • Christian Rasmussen
  • Frederik Vesti
  • Bastian Buus blev udfordret på Monza
  • Rutchebanetur for Vesti på Paul Ricard
  • Voldsom weekend med crash og sejr for Christian Rasmussen
  •