Renault chokerede næsten verden ved at besætte den forreste startrække i Malaysia. I tilgift fik man både en 3 og 5 plads og dermed gode points til samlingen. Nu er optimismen selvfølgelig stor i teamet og hos kørerne. Man håber selvfølgelig på at gentage det gode resultat. Fernando Alonso er kommet over den influenza som han faktisk kørte med i GP'et i Malaysia. Dermed skulle han være fit for fight. En ting er dog væsentligt for både ham og alle de andre kørere. Nemlig at man i Brasilien har den "uvane" at køre mod uret i stedet for som man plejer med uret. Det giver en uvant belastning af halsmusklerne, men det er blevet trænet i træningslokalerne. Fernando Alonso: "Personligt finder jeg ikke banen særligt spændene. Men når det så er sagt, så er det brasilianske GP et af de mest fysisk krævende løb overhovedet. Man skal være på mærkerne hele tiden. Man bliver godt rystet af alle de mange bump der er på banen, og så er det meget trættende for halsmusklerne at køre mod uret, det er ikke det vi er vant til. Vi skulle gerne være lige så konkurrencedygtige som sidst, vi har en rigtig god pakke, og så er den ekstra test om fredagen en fordel for os." Jarno Trulli har derimod været lidt skuffet over resultatet i Malaysia. Han blev selvfølgelig også kørt af banen af en vis hr. Schumacher. Det ødelagde racet for Trulli. Dog fik han kørt en flot 5 plads hjem, men mon ikke han havde sat næsen op efter en højere placering efter den flotte kvalifikation. Han er dog overbevist om at det kan gøres bedre. Jarno Trulli: "Jeg er meget optimistisk mht. Interlagos. Jeg var selvfølgelig noget skuffet efter Malaysia, men vi var stærke i stort set hele weekenden. Bilen kører rigtig fint i øjeblikket, så jeg tror at også på Interlagos kan vi lave et godt resultat. Banens karakteristisk passer fint til bilens ditto. Jeg elsker at køre på Interlagos, det er en teknisk bane med en god balance mellem hurtige og langsomme sving." Dons
Læs mere om: 06/04/03 - Interlagos - Formel 1 |