Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Touring Car Racing Denmark

De unge løver fokuserer på indlæring ved årets første racerløb

TCR Denmark 
03/06/21 

TCR DenmarkGustav Birch får i weekenden debut i dansk motorsports topklasse, TCR Denmark. I en alder af bare 17 år kunne de høje forventninger stå i kø, men hverken Gustav eller teamchef Brian Madsen har travlt med at jagte pokaler.
 


(Foto: Boxengasse)

Deltagelsen i TCR Denmark er nemlig led i en treårig aftale fokuseret omkring udvikling af ham som racerkører, og i år handler alting om at lære. Derfor er placeringer ikke en del af målsætningen, forsikrer Brian Madsen, der til denne sæson har etableret Brian Madsen Sport som trebilsteam i TCR Denmark.

- Gustav elsker at køre racerløb, og det er sådan set kernen i hele projektet. Vi har sat os et mål om at udvikle ham til at blive en stærk TCR-kører i løbet af de næste sæsoner, og i 2023 er forventningen at sejrene skal komme. Indtil da fokuseres alting på at Gustav skal lære håndværket fra A-Z.


Gustav Birch har fokus rettet mod maksimal indlæring
(Foto: Boxengasse)

Som kører i Brian Madsen Sport har Gustav, udover en fabriksbygget Peugeot 308TCR-racer, en stærk læremester i den tidligere DTC-mester og Le Mans-vinder, Casper Elgaard. Mange års erfaringer skal gennem de næste sæsoner klæde den unge midtjyde på til at blive en kompetent racerkører. Og med gode rammer kan man komme langt:

- Brian Madsen Sport er et fantastisk team at være med i. Det er et super fedt setup vi står i, og her er bare virkelig dygtige folk hele vejen rundt og fuldstændig styr på tingene, siger han, og påpeger at han står foran en kæmpe opgave når sæsonen starter:

- Jeg er spændt på at se, hvor det kan ende for mit vedkommende i TCR, men der er kun ét mål for sæsonen, og det er at lære. Jeg er glad for at have Casper Elgaard som mentor i det her projekt, for han gør alt hvad han kan for at give sine erfaringer videre, og jeg glæder mig til at se hvad vi kan opnå på banerne.

I den lille og tætte 1600 Challenge-klasse deltager Mads Rasmussen og Simon Birch ligeledes i et par hurtige Peugeot 208-racere. De to gokartkørere deltager i klassen for at få vigtige erfaringer med banesporten inden de kommende skridt i deres sportslige karrierer.

Sæsonstarten i TCR Denmark afvikles på den kuperede Ring Djursland og vises direkte på TV2 Sport fra søndag kl. 13.00.

Brian Madsen Sport


Læs mere om:
  • Gustav Birch
  • 06/06/21 - Ring Djursland - TCR Denmark
  •