”Både Jacob og jeg arbejder hos Glad i Kalundborg, hvor der kommer til at være start, mål og rallycentrum,” fortæller Kenneth Madsen (Ruds Vedby). Han sekunderes atter af Mette Felthaus (Horsens).
”Men nogen hjemmebanefordel tror jeg ikke, at vi har,” tilføjer Jacob Madsen (Ruds Vedby), som kører sammen med Line Nedergaard (Fårvang). ”Eneste hjemmebanefordel skulle da lige være transportetaperne mellem hastighedsprøverne, for vi kommer da begge ud til kunder i området, når vi skal aflevere en bil.”
”Sidste gang, der var DM-rally i Kalundborg, var i 2008, og da var jeg kun 13 år. Jeg har kun kørt rallysprintet i grusgraven ved Gammelrand, men aldrig egentlige hastighedsprøver i området. Men jeg har nu aldrig set det som en fordel at kende hastighedsprøverne på forhånd, for jeg synes selv, at jeg er god til at køre stærkt, første gang jeg kører på en ny hastighedsprøve.”
Med to klassesejre og to top 10-placeringer i det generelle klassement i årets to første DM-afdelinger indtager Jacob Madsen/Kenneth Madsen en solid andenplads i Dansk Super Rally, hvor holdene kæmper på tværs af klasser og biltyper.
”Forberedelserne med bilen har været nemme, for efter det forrige løb har vi stort set kun vasket bilen og checket den efter, så alt er i orden inden start,” fortæller Jacob Madsen. ”Jeg tror, at vi får et spændende løb, og jeg forventer, at hastighedsprøven ved Gammelrand bliver afgørende. Det bliver så fedt at skulle køre på grus.”
Kenneth Madsen kender naturligvis til grusgraven øst for Kalundborg fra de mange rallysprint her. Hans lange CV tæller hele seks sejre i klassen foruden en generalsejr i 2017.
”Jeg håber da, at jeg kan overføre noget af erfaringen herfra til lørdagens løb,” siger han. ”Mette og jeg har en klar målsætning om, at vi gerne vil slutte i top 3, men konkurrencen bliver hård.”
”Denne gang er der ikke bare alle de andre deltagere fra DM-feltet – hvor Simon Vallentin også har kørt flere gange i rallysprintet – men der kommer også ekstra modstand i form af tyske Fabian Kreim, som er tredobbelt tysk rallymester. Det bliver spændende.”
Suzuki Motorsport Læs mere om: Suzuki MotorsportKalundborg05/06/21 - Kalundborg - DM Rally - DM |