Til de sidstnævnte hører den 3-dobbelte tyske rallymester Fabian Kreim, der bruger det sjællandske rally som opvarmning til den første runde i den tyske mesterskabsturnering. Ialt er 64 biler meldt til start og blandt disse flere svenske og tyske kørere.
Fabian Kreim og co-driver Frank Christian starter som den første i deres VW Polo GTI R5 foran de hurtigste danske topnavne, bl.a. Kristian Poulsen, der efter årets to første DM-runder har taget føringen foran flere tidligere DM-vindere, der ligesom Kreim og Poulsen kører i lynhurtige 4-hjuls-trukne biler.
Fabian Kreim deltager i GLAD RALLY KALUNDBORG med den VW Polo GTI R5, som landsmanden Dennis Rostek var til start med i den seneste DM-runde i Stoholm. (Foto: specialpress@gmail.com)
Selv om Fabian Kreim ikke kan score point til det danske mesterskab, kan han komme i vejen for sine danske konkurrenter, når det gælder sejren i generalkklassementet i GLAD RALLY KALUNDBORG. Men for Fabian Kreim handler det dog primært om forberedelse.
- Kampen om det tyske mesterskab starter ugen efter med ADAC Rallye Stemweder Berg den 11.-12. juni, så jeg bruger det vestsjællandske rally som opvarmning til den første runde på hjemmebane, fastslog Kreim, da han var i Midtjylland for at bistå landsmanden Dennis Rostek med service i Rallye Stoholm; den anden runde i årets DM-turnering. Og han udelukker ikke at køre flere danske løb som opvarmning til indsatsen på den tyske hjemmebane.
Kenneth Madsen er på hjemmebane, og er i Suzuki Swift R+ måske den, som bedst kan byde den tyske rallymester Fabian Kreim på kvalificeret modstand (Foto: specialpress@gmail.com)
Når det gælder det officielle DIF Danmarksmesterskab i rally, er det ikke kun kombattanterne i de hurtige 4-hjulstrukne R5-biler, som kan gøre sig gældende. Mulighederne for at score point går på tværs af alle vognklasser, og dermed kan også kørere i 2-hjulstrukne og knap så spurtstærke biler være med.
Eksempelvis er vestsjællænderen Jacob Madsen i Suzuki Swift 1600 Kit Car forud for lørdagens rally på en samlet andenplads ligesom et andet af sportens unge talenter, Mikkel Njor, i en Opel Corsa Rally4 har kørt sig ind på femtepladsen i den aktuelle pointstilling.
(Foto: specialpress@gmail.com)
Meget kan ændre sig Grundlovsdag, når resultatet af dagens syv rallyprøver nord og syd for Kalundborg og ved Gammelrand gøres op. GLAD RALLY KALUNDBORG er årets tredje DM-runde og på godt 226 kilometer, hvoraf 80 kilometer køres på afspærrede veje.
Kalundborg og Omegns Motorklub Morten Dam - autoMOTIV/specialpress Læs mere om: Kalundborg05/06/21 - Kalundborg - DM Rally - DM |