Kaj Schubert og Lucas Daugaard stillede op sammen med teamet KRS Motorsport i danskerbilen, en Porsche Cayman V5. Med dannebrog på siderne og et danmarkskort på taget, farvet som dannebrog, er ingen efterhånden i tvivl om, at det er en dansker bil. En dansker bil der ses og som der ligges mærke til.
(Foto: Stefan Schneider / Swoosh Motorsport Communications)
Lørdag morgens kvalifikation bød på blandede forhold. En tyk tåge hang over en del af banen, andre dele var fugtige og med en lufttemperatur på kun 4 grader var asfalten kold.
Lucas Daugaard startede kvalifikationen og trods de svære forhold samt flere uheld på banen, afleverede han bilen på en P1 til Kaj Schubert. Kaj Schubert udbyggede tiden og kunne derfor afslutte kvalifikationen på en flot P1.
(Foto: Stefan Schneider / Swoosh Motorsport Communications)
Med poleposition som udgangspunkt, var strategien klar, P1 skulle bevares. Kaj Schubert startede i bilen og med sikker kørsel og hurtige omgange afleverede han bilen til Lucas Daugaard efter første stint, stadig på P1. Trods en del uheld fordelt rundt på banen, med nedsat hastighed til følge, lykkedes det Lucas Daugaard at holde bilen på P1 gennem hele andet stint, således han kunne aflevere bilen til Kaj Schubert, stadig på P1.
Med sikker kørsel, hurtige tider og perfekt pitstrategi, kørte Kaj Schubert bilen over målstregen til en ny klassesejr på Nürburgring.
Nu er der en lang ventetid på 8 uger indtil det næste løb køres i NLS/VLN Nürburgring.
Daugaard Racing
Læs mere om: Kaj SchubertLucas DaugaardNürburgring01/05/21 - Nürburgring - Nürburgring Langstrecken Serie |