Ret skal være ret. Der var dueller og overhalinger nede i feltet, men de var for det meste hurtigt overstået. Nogle gode længerevarende kampe, var der ikke. Heller ikke i toppen. Godt nok kom pole manden Bottas bedst fra start - og Verstappen pressede sig forbi Hamilton. En SC, udløst af, at Raikkonen ødelagde sin frontvinge på Giovinazzis baghjul. Den finske veteran blev dermed dagens eneste udgåede. Efter genstarten gik der en flok omgange, hvorefter Hamilton kunne sætte sit angreb på Verstappen ind. Dermed var det en Mercedes 1-2. Bare med Bottas forrest.
At det ikke ville fortsætte var åbenlyst. Ikke kun fordi at sådan er moderne F1, men fordi Bottas simpelthen ikke var hurtig nok. En lille fejl på langsiden var nok for Hamilton, der cruisede forbi sin holdkammerat. Senere måtte Bottas endnu en plads bagud. Det var efter pitstoppene. Verstappen pittede først, Bottas kørte en find ind-omgang, og kom ud foran hollænderen. Men hans dæk var kolde, mens Verstappen havde fået varme i sine. På vej rundt skred Bottas en smule ud og forbi var Verstappen.
Begge fik de senere, på de allersidste omgange, et pitstop til. For Bottas var det, da han opgave 2. pladsen og i stedet satsede på det ekstra point for hurtigste omgang. Det skabte et tilpas stort hul til, at Verstappen gjorde det samme - i erkendelse af, at han ikke kom til at duellere med Hamilton. Det lykkedes faktisk for Verstappen at tage den hurtigste omgang, men den blev slettet da han kørte ud over banens kant. Så det enkelte point gik i stedet til Bottas, der på den måde fik lidt oprejsning ovenpå en dybest set skuffende dag.
Sergio Perez blev nr. 4, efter at have ført en masse omgange. Det var efter at de tre foran alle havde været i pit. Perez kørte over 50 omgange på det første dæk, og blev nok lidt for længe ude på banen. Tanken var at slutte med en spurt på en nye bløde dæk. Men det havde ingen effekt - før Verstappen og Bottas' sidste øjeblik dækskifte, trak de to faktisk fra ham. Mexicaneren var kommet dårligt fra start, hvor først Carlos Sainz
Lando Norris blev nr. 5 efter endnu en god dag på kontoret. En podieplads var uden for rækkevidde. Han lå som nr. 6, da løbet blev genstartet efter SC perioden - men rykkede op til 4. pladsen, da både han og Perez kom forbi Sainz. Perez krævede dog pladsen tilbage og dermed var top fem relativt tidligt låst fast i deres positioner.
Sainz havde i øvrigt ikke nogen god dag, og endte uden for pointene, på 11. pladsen.
I stedet var det Leclerc i den anden Ferrari, der var italienernes bedste i dag. En fornuftigt løb på vej til en 6. plads - og en fin duel med Ocon, der sluttede 7'er. Som 8'er finder vi den anden Alpine - med Fernando Alonso, der virkede oplagt og sikrede sig de fire point efter en duel med Daniel Ricciardo, der kørte fra 16. til 9. pladsen.
Det efterlader et enkelt point til Pierre Gasly i Alpha Tauri, der igen kørte fornuftigt. Af andre bemærkelsesværdige ting var, at Vettel faktisk sluttede foran Lance Stroll, men som nr. 13. Og så lige et enkelt ord, eller to om Mazepin. Russeren formåede både at køre i vejen for andre, specielt Perez - hvilket gav en fem sekunders straf - og være urimeligt langsom. Mod slutningen lå han som nummer sidst. Et minut efter Schumacher i den anden Haas. Hvis F1 ikke vil være til grin, skal man hurtigst skaffe sig af med rige amatører. Latifi og Stroll, der også har rige fædre, kommer til at fremstå som de rene genier sammenlignet med den talentløse russer.
Martin Møller-Thomsen
Læs mere om: Portimão02/05/21 - Portimão - Formel 1 - FIA F1 |