(Foto: Getty Images)
19-årige Christian Lundgaard er tilknyttet Alpine F1 Teamets juniorprogram Alpine Academy og den unge racerkører ved, at han skal levere topresultater, hvis han skal få chancen for at avancere til Formel 1. Lundgaard fortsætter i Formel 2 hos ART Grand Prix, teamet som han sidste år vandt to løb og fik yderligere fire podieplaceringer sammen med. Christian Lundgaard kører i år med startnummer 9. Hans holdkammerat i år er den unge hurtige franskmand Théo Pourchaire, der kommer til Formel 2 efter en stærk debutsæson i Formel 3.
Sæsonen afvikles over 8 afdelinger, der alle afvikles sammen med Formel 1. Løbsformatet for Formel 2 er dog ændret til denne sæson. I hver weekend skal der nu afvikles tre løb, så mesterskabet tæller ialt 24 løb. Fredag afvikles kvalifikationen, der giver startopstillingen til søndagens hovedløb, som afvikles om formiddagen før Formel 1. Lørdag afvikles sprintløb 1, hvor startopstillingen også afgøres af fredagens kvalifikation, men her byttes rundt på top ti. Sprintløb 2 afvikles lørdag eftermiddag og her bliver startopstillingen afgjort ud fra resultatet fra sprintløb 1, men igen byttes rundt på top ti.
(Foto: Getty Images)
"Det er meget simpelt. Jeg skal vinde" svarer Christian Lundgaard når han bliver spurgt om målet for sæsonen. "Det er sidste chance. Selvfølgelig kan jeg godt tåle ikke at vinde, hvis omstændighederne gør det umuligt, men jeg skal præstere på topniveau hver eneste gang. Men vi kommer rigtig godt forberedte.
Det virker som om, at vi alle i teamet er klar til at give det ekstra der skal til, for at komme helt i top. Vi ved selvfølgelig godt, at de andre kørere og teams også kommer og er stærke og eksempelvis tror jeg, Carlin bliver svære at slå i Bahrain. Men vi skal fokusere på vores og få det maksimale ud af hver weekend. Særligt skal vi bare være bedre end de andre på de dårlige dage.
Det nye løbsformat bliver også spændende. Man skal virkelig være skarp og særligt dækvalget kommer til at blive vigtigt. Men vi har arbejdet hårdt med vores data fra testen og i simulator, så som sagt så tror jeg, at vi kommer så godt forberedte som muligt".
Hver kører får udleveret seks sæt slicks-dæk til weekenden, hvoraf de fire er hård compound og to sæt er blød compound.
Fakta om Formel 2
Tidsskema for 1. afdeling af Formel 2 (DK tider)
Træning: Fredag kl. 11.05-11.50
Kvalifikation: Fredag kl. 14.30-15.00
Sprintløb 1, 23 omgange: Lørdag kl. 11.25-12.10
Sprintløb 2, 23 omgange: Lørdag kl. 17.40-18.25
Hovedløb 32 omgange med tvunget dækskifte: Søndag kl. 11.50-12.50
Pointfordeling i Formel 2
I kvalifikation gives point til Pole Position: 4
I sprintløb 1 gives point til top otte: 15-12-10-8-6-4-2-1 + 2 point til køreren i top ti med hurtigste omgang.
I sprintløb 2 gives point til top otte: 15-12-10-8-6-4-2-1 + 2 point til køreren i top ti med hurtigste omgang.
I hovedløbet gives point til top ti: 25-18-15-12-10-8-6-4-2-1 + 2 point til køreren i top ti med hurtigste omgang.
Det maksimale antal point en kører kan score i en weekend er 65 point.
Resterende løbskalender
1: 26-28/3 Sakhir
2: 20-22/5 Monaco
3: 4-6/6 Baku, Azerbaijan
4: 16-18/7 Silverstone, England
5: 10-12/9 Monza, Italien
6: 24-26/9 Sochi, Rusland
7: 3-5/12 Jeddah, Saudi Arabien
8: 10-12/12 Yas Island, Abu Dhabi
Formel 2 kan følges live på den officielle F1 TV App eller på Viaplay og TV3 Sport.
Lundgaard Racing press
Jan Kaiser Læs mere om: Christian LundgaardART Grand PrixSakhir28/03/21 - Sakhir - FIA Formula 2 |