Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Sæsonstarten udsættes måske

Formel 1 
04/01/21 

F1 rykker starten og rygter om Hamilton
Det Australske Grand Prix, der skulle indlede F1 2021 står overfor at blive udskudt til senere på året. Det vil gøre løbet i Bahrain den 28. marts til årets første løb.
 

Årsagen skulle være de ret skrappe regler Australien har for indrejse, som konsekvens af Covid19. Der er en obligatorisk 2 ugers karantæne for nytilkomne til landet, der har haft en vis succes med at holde Covid19 nede. For et omrejsende cirkus som F1 er to ugers karantæne svær at efterleve. Det skal så sammenholdes med den nuværende hastighed i vaccinationsprogrammerne, ikke ser ud til at have nået stor effekt i midten af marts. Derudover er der bekymringer over de nye mutationer, både den engelske og den sydafrikanske, der tilsyneladende har en større smitteevne end den hidtil kendte.

Australien har ellers været vært for åbningsløbet de fleste sæsoner siden Melbourne og Albert Park overtog fra løbet i Adelaide, i 1996. Albert Park er (som Adelaide også var) en midlertidig bane og arbejdet med at omdanne den offentlige park til en racerbane starter typisk i slutningen af januar. Det kan være en af grundene til at beslutningen skal træffes så tidligt, i modsætning til hvis det havde været en permanent bane, man kørte første løb på.

Så det står altså til at Bahrain bliver første løb i 2021 - og det først i slutningen af marts, hvilket er ret tæt på det tidspunkt hvor F1 sæsonen er startet de sidste mange år. Sådan var det dog ikke altid. Tilbage i 60'erne blev første VM afdeling to gange kørt den 1. januar i Sydafrika - det kunne ellers. være et fint alternativ til skihop!

Fra de mere løse rygters dyb er der også rumlen og Lewis Hamiltons kontraktforhandlinger, forhandlinger der tidligere lød til at være en formalitet. Angiveligt har englænderen forkastet Meredes' første forslag til en kontrakt, måske fordi det var for få penge og for mange år. Mercedes er, efter nogle fyringsrunder på fabrikken, ikke klar til at hæve verdensmesterens løn til det han selv mener er rimeligt.

Hvor meget substans der er i disse rygter, og hvor meget der damp fra et koldt glas vand, står lidt hen i det uvisse.

Martin Møller-Thomsen

Læs mere om:
  • Albert Park
  • 21/03/21 - Albert Park - Formel 1 - FIA F1
  •