Malaysia GP - BAR - søndag |
Formel 1 23/03/03
|
|
Jenson Button måtte tage til takke med en syvende plads i det malaysiske Grand Prix. En vanskelig bil gjorde kampen for ham meget hård. |
|
Jenson Button kom i mål på en syvende plads og sikrede både teamet og ham selv 2 points, men det skete efter en hård og sej kamp - med bilen. Setuppet på bilen var ikke helt ok, og blev gradvist værre og værre løbet igennem. Det største problem var overstyring, men også manglende vejgreb gjorde det til en meget hård dag i den malaysiske hede. Oven i problemerne med bilen var der også konkurrenter at kæmpe med. I den sidste del af løbet ville både Jarno Trulli og Michael Schumacher have Buttons placering. Jenson Button: "Det var et meget trættende løb, bilen var meget vanskelig at køre. Bilen var væsentligt langsommere end Renault'erne i dag, og når bilen er så vanskelig at håndtere er det svært at blive oppe foran. Jeg kæmpede med et meget lavt vejgreb, ikke bare bag i bilen men også foran. Overstyringen blev meget slem til sidst i løbet, det ødelagde simpelthen dækkene. Jeg holdte Jarno Trulli bag mig så længe som jeg kunne, men da jeg skulle bremse i det sidste sving, blokerede baghjulene. Jeg kørte ligeud og Michael Schumacher fik derfor mulighed for at komme forbi også. Det var meget skuffende fordi jeg kæmpede hårdt for at holde 5 pladsen. Vi fik dog nogle points alligevel og det er det vigtigste nu inden vi skal til Brasilien." Den tidligere verdensmester Jacques Villeneuve kunne ikke starte løbet. Et elektrisk problem gjorde stor skade på gearkassen på opvarmingsomgangen, så stor skade at JV ikke kunne starte bilen igen. Jacques Villeneuve: "Det var en stor skuffelse eftersom vi havde gjort meget ud af setup og brændstofstrategi. Det så ikke for godt ud i kvalifikationen, men vi var ret fortrøstningsfulde forud for løbet. Vi kunne bare ikke bevise det pga. en elektrisk fejl ved starten. Sort uheld, men sådan er det." Helt på linie med de to kørere var også teamchefen Dave Richards og den tekniske direktør, Geoffrey Willis. Også hos Honda var man lidt frustrerede, men var også glade for sæsonens første points. Nu gælder arbejdet med at finde hvorfor den elektriske fejl opstod og forårsagede så stor skade. Man kikker allerede frem til det brasilianske Grand Prix om 14 dage. Dons
Læs mere om: 23/03/03 - Sepang - Formel 1 |
|
| |