Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Endurance Championship

Le Mans - Morgenen er igang

FIA WEC 
20/09/20 

World Endurance ChampionshipNatten er vel overstået, og heldigvis for nogen kom regnen ikke på banen. En Toyota er faldet langt tilbage og begge Rebellion racere er oppe i podieenden. Danske High Class Racing #33 er udgået, deres gearkasse problemer kunne desværre ikke løses
 

Efter en forholdsvis rolig nat er stillingerne rykket lidt rundt, men det er stort set stadig de velkendte biler i top, her hvor der er 6 timer tilbage af årets ikoniske 24 timers løb.

LMP1
Det er Toyota #8 der ligger i front, søsterbilen har haft problemer med deres turbo og er røget ned på fjerdepladsen. På de efterfølgende pladser følger de to Rebellion racere, Rebellion Racing #1 og Rebellion Racing #3.

LMP2
I denne klasse er der også blevet rokeret rundt på top placeringerne, i front ligger United Autosports #22 med Jota #38 efter sig. På tredjepladsen lå Panis Racing #31, men den godt kæmpende Mikkel Jensen i #26 G-Drive Racing rykkede lige frem og snuppede placeringen her hvor der er 6 timer tilbage. Desværre har Danske High Class Racing #33 trukket sig fra løbet, da gearkasse problemerne ikke kan løses.

GT pro
Der er stadig heftige og spændende kampe i denne klasse efter 18 timers kørsel og placeringerne er rokeret lidt i nattetimerne, Aston Martin Racings #97 ligger i front med AF Corse Ferrari #51 på andenpladsen, intet nyt omkring de to første, men nu er tredjepladsen blevet indtaget af Dane Train Aston Martin #95.

GT am
I am klassen har der været en stribe gode kampe, og her til morgen ligger TF Sport #90 i front fulgt af Dempsey - Proton Racing #77. På tredjepladsen ligger Ferrari AF Corse #83, hvor Nicklas Nielsen er med.

De otte danske køreres placeringer:
LMP2
3. plads - #26 - Mikkel Jensen
-. plads - #33 - Anders Fjordbach
GT PRO
3. plads - #95 - Nicki Thiim + Marco Sørensen
7. plads - #92 - Michael K. Christensen
GT AM
3. plads - #83 - Nicklas Nielsen
7. plads - #66 - Jan Magnussen
9. plads - #85 - Michelle Gatting

Henrik Bess

Læs mere om:
  • Le Mans
  • 20/09/20 - Le Mans - FIA WEC - FIA VM
  •