Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Ferrari Challenge

Formula Racing var flyvende på Spa-Francorchamps

Ferrari Challenge 
14/09/20 

Det danske Ferrari-team fra Lyngby sikrede topresultater i femte afdeling af det europæiske Challenge-mesterskab, som blev afviklet på Spa-Francorchamps den forgangne weekend.
 


(Foto: Formula Racing)

Formula Racing demonstrerede i weekenden, hvorfor det danske team siden 2017 har markeret sig som et af de mest succesfulde i den europæiske Ferrari Challenge-serie. Weekendens fire kørere sikrede nemlig i alt to pole positions, tre løbssejre og yderligere to podiepladser. De stærke resultater udløste en masse point til det benhårde mesterskab, hvor holdet fra Lyngby er med i kampen om to kørermesterskaber og et teammesterskab.


(Foto: Formula Racing)

– Kæmpe tillykke, ikke bare til kørerne, men til hele holdet! Der er virkelig blevet arbejdet hårdt denne weekend, og det resulterede altså i en lang stribe topresultater. Dét er altså stærkt gået med kun fire kørere på holdet. Med blot to løbsweekender tilbage på kalenderen nærmer vi os en mesterskabsfinale, så nu det gælder om at holde den gode stil, lyder det fra teamchef hos Formula Racing, Allan Jørgensen.


(Foto: Formula Racing)

Det var danske Frederik Paulsen, som var Formula Racings helt store pointhøster i weekenden. Med sin rookiestatus har den tidligere elitesvømmer imponeret ved at tage føringen i Trofeo Pirelli Am-mesterskabet, og dén position blev både forsvaret og udbygget med pole positions og løbssejre i begge weekendens løb. Titelfavoritten har dog konkurrence fra egne rækker, da også Formula Racings unge talent fra Luxembourg, Olivier Grotz, er med i kampen om Pirelli Am-mesterskabet. Grotz havde en udfordrende søndag, hvor den ellers hurtige kører måtte udgå fra løbet, men en podieplacering i lørdagens løb betyder, at han stadig holder en tredjeplads i mesterskabsstillingen.


(Foto: Formula Racing)

Formula Racings tyske kører, Boris Gideon kørte sin gule Ferrari 488 Challenge over målstregen som den første i Coppa Shell Am-klassen i søndagens løb og er stadig med i kampen om titlen – mens svenske Christian Kinch også sikrede en flot podieplacering på Spa-Francorhamps.


(Foto: Formula Racing)

– Der er mange gode ting at tage med fra Spa-Francorchamps, og vi ser frem til at vende tilbage til Challenge-kampen på Misano allerede om to uger, lyder det fra teamchef hos Formula Racing, Allan Jørgensen.

FERRARI CHALLENGE EUROPE 2020

3.-5. juli – Imola, Italien
17.-19 juli – Circuit de Barcelona-Catalunya, Spanien
31. juli-2. august – Portimao, Portugal
28.-30. august – Mugello, Italien
11.-13. september – Spa-Francorchamps, Belgien
25.-27. September – Misano, Italien
4.-7. november – Yas Marina Circuit, Abu Dhabi

Opdateringer, resultater og livestreaming: http://live.ferrari.com


(Foto: Formula Racing)

Formula Racing

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj

Læs mere om:
  • Formula Racing
  • Spa-Francorchamps
  •