Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Nürburgring Langstrecken Serie

Michael Christensen fylder 30 år i det grønne helvede

Nürburgring
Langstrecken
Serie 

28/08/20 

Sportsvogns verdensmesteren og Le Mans vinderen Michael Christensen fylder i dag (fredag) 30 år. Den danske racerstjerne får dog ikke tid til at fejre sin fødselsdag, da han er fuldt optaget af forberedelserne til lørdagens løb på den berygtede Nürburgring Nordsløjfe - også kendt som det grønne helvede.
 

Christensen, der er Porsche fabrikskører, stiller til start for Frikadelli Racing Team i en Porsche 911 GT3 R med startnummer 31. Porschen deler han med sin VM-makker Kevin Estre samt erfarne Jeroen Bleekemolen og konkurrenten fra Aston Martin teamet i VM i sportsvogne Maxime Martin.

Michael Christensen og hans medkørerer stiller til start i den hurtigste klasse GT3/SP9. Den hurtige GT3 klasse med biler fra Porsche, Ferrari, Mercedes, Audi, BMW og Lamborghini tæller hele 33 biler i et felt, der udgør utrolige 168 biler.

Løbet på den udfordrende 24 kilometer lange racerbane afvikles over 6 timer med start lørdag kl. 12. Løbet er en del af den tyske Nürburgring Langstrecken-Serie, hvor Christensen tidligere i år har deltaget i udvalgte afdelinger, men har været forfulgt af uheld. Christensen har heller ikke de største forventninger til weekendens løb, som han i stedet betragter som forberedelse til det store 24 timers løb, der afvikles på banen den 26.-27. september, weekenden efter Le Mans.

"Det er lidt underligt, men jeg har ikke rigtig nogle forventninger til resultatet" lyder det fra Michael Christensen. "Vi har virkelig været uheldige ved de tidligere løb, med blandt andet elektriske problemer og punktering. Men vi kæmper også med farten i vores bil, da Porsche har fået restriktioner for at gøre feltet mere tæt. Men det har betydet, at vi virkelig mangler topfart. Vi er blevet givet lidt tilbage, men jeg tror langt fra det er nok. Derfor tror jeg løbet for os bliver mere en test, hvor vi skal prøve noget forskelligt af, for at finde fart til 24 timers løbet i slutningen af september. Men er alt optimeret, så er muligheden der for at køre med om en podieplads".

Løbet kan følges live på vln.de eller på Nürburgrings YouTube-kanal under Nürburgring Langstrecken-Serie.

Michael Christensen Press

Jan Kaiser

Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Nürburgring
  • 29/08/20 - Nürburgring - Nürburgring Langstrecken Serie
  •