Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Endurance Championship

Michael Christensen tilbage i forsvar af VM

FIA WEC 
13/08/20 

World Endurance ChampionshipFor første gang siden den 23. februar skal den forsvarende verdensmester i GT sportsvognsracing Michael Christensen i aktion i en VM afdeling. Det sker når 6. afdeling af VM serien afvikles lørdag den 15. august ved 6 timers løbet på Spa.
 

Michael Christensen, der er fabrikskører for Porsche, har således set store ændringer i den oprindelige VM kalender, der skulle have afsluttet VM-serien ved Le Mans i juni måned, men grundet coronakrisen har der ikke været afviklet løb i FIA WEC siden februar. Le Mans, der også afvikles uden tilskuere, er udskudt til 19-20. september og VM afgøres nu først ved sidste afdeling der afvikles over 8 timer i Bahrain den 21. november.


(Foto: Porsche / Jürgen Tap)

Der resterer ialt 3 afdeling af VM og Michael Christensen og hans franske makker Kevin Estre er på tredjepladsen i VM 27 point efter Aston Martins danske duo Sørensen og Thiim.

"Vi skal gerne have et godt løb, så vi kan holde os i kampen om VM" fortæller Michael Christensen. "Aston Martin har haft en meget høj tophastighed i år, hvilket har gjort dem rigtig svære at overhale. Men forud for løbet på Sebring, det der aldrig blev kørt, fik vi nogle indrømmelser på BOP'en (reglementet der justerer styrken mellem de forskellige biler - red.). Løbet på Spa bliver første løb, hvor vi får set de nye ændringer i funktion og vi håber, vi er kommet tættere på. Personligt tror jeg ikke det er helt nok mht. tophastigheden, men vi har testet en hel del som forberedelse til både Spa og Le Mans, så vi kommer ikke rustne og vi er i hvert fald klar til kamp".


(Foto: Porsche / Jürgen Tap)

VM stillingen i FIA WEC LMGTE Pro efter 5. afdeling
1. Sørensen/Thiim, Aston Martin Vantage AMR #95 109 point
2. Calado/Pier Guidi, Ferrari 488 GTE #51 83 point
3. Christensen/Estre, Porsche 911 RSR #92 82 point
4. Lynn/Martin, Aston Martin Vantage AMR #97 77 point
5. Lietz/Bruni, Porsche 911 RSR #91 69 point

Tidsskema for 6. afdeling af FIA WEC
Træning 1, torsdag kl. 16.25-17.55
Træning 2, fredag kl. 9.30-11.00
Træning 3, fredag kl. 14.00-15.00
Kvalifikation LMGTE Pro, fredag kl. 18.00-18.20
Løb 6 timer, lørdag kl. 13.30-19.30

Pointfordeling i FIA WEC
I kvalifikation gives point til Pole Position: 1
Ved 4-6 timers løb gives point til top ti: 25-18-15-12-10-8-6-4-2-1 alle herefter 0,5 point
Ved 8-10 timers løb gives point til top ti: 38-27-23-18-15-12-9-6-3-2-1 alle herefter 1 point
Ved 24 timers Le Mans gives point til top ti: 50-36-30-24-20-16-12-8-4-2-1 alle herefter 1 point

Foreløbig resterende løbskalender
6: 15/8 6 Hours of Spa, Belgien
7: 19-20/9 24 Hours of Le Mans, Frankrig
8: 21/11 8 Hours of Bahrain

6 timers løbet på Spa starter lørdag den 15. august kl. 13.30 dansk tid og løbet kan følges live på den officielle FIA WEC-app samt TV2 Play/TV2 Sport X og Eurosport 1.

Jan Kaiser

Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Spa-Francorchamps
  • 15/08/20 - Spa-Francorchamps - FIA WEC - FIA VM
  •