Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

ELMS

Endelig sæsonstart for Malthe

ELMS 
14/07/20 

Langt om længe sidder det thy'ske racertalent i denne uge igen i en racerbil. Det sker, når Malthe Jakobsen får sin løbsdebut i European Le Mans Series på F1-banen Paul Ricard i Sydfrankrig.
 

Oprindeligt skulle sæsonen i det europæiske mesterskab have startet i april, men nu er det endelig Malthes tur til at komme tilbage i det varme sæde. Og thyboen glæder sig helt vildt:

"Det siger næsten sig selv, at de sidste tre måneder har været helt ufatteligt lange - så nu bliver det rigtig godt at komme i gang igen", lyder det fra Malthe Jakobsen, som i år har skiftet Formel 4-bilen ud med en brutal LMP3-prototyperacer hos det engelske team, RLR Msport.

Og sæsonstarten bliver da også en længere affære. Tirsdag og onsdag afholdes to officielle testdage, hvor alle deltagere kan få prøvet biler og udstyr af inden sæsonen for alvor går i gang på fredag.

"Det er ikke blevet til så meget træning, som vi havde håbet. Med et team baseret i England har det været småt med mulighederne for at mødes, så det er rart at vi lige har to dage til at komme tilbage på sporet", fortæller Malthe.

Når starten går til det fire timer lange racerløb på søndag deler Malthe køretiden med sin canadiske medkører, James Dayson. Canadieren har små ti års løbserfaring og sluttede 2019-sæsonen i netop European Le Mans Series med en løbssejr. Kombinationen af ungt talent og erfaring kan gå hen og blive spændende:

"Jeg har faktisk først mødt James da vi kom herned (til Paul Ricard, red.), men han er en super fin fyr og han har jo bevist at han er rigtig skarp i lige præcis de biler, vi kører i. På papiret er vi nok et spændende match, men lad os se hvordan alting ser ud på den anden side af weekenden", lyder det med vanlig ydmyghed fra Malthe.

Løbet køres uden tilskuere, men vises live på live.europeanlemansseries.com søndag fra kl. 11.00.

Malthe opdaterer løbende fans og følgere på de sociale medier; søg efter Malthe Jakobsen Motorsport for friske nyheder under løbsweekenden.

Tidsplan for 4 Hours of Le Castellet

Fredag
12.20: Træning

Lørdag
09.00: Træning
13.00: Kvalifikation

Søndag
11.00: Race - 4 timer

Jakobsen Motorsport


Læs mere om:
  • Malthe Jakobsen
  • Paul Ricard
  • 19/07/20 - Paul Ricard - ELMS
  •