HH Racing gjorde rent bord til åbningsløbet på Padborg Park |
Danish Endurance Championship 07/07/20
|
|
Det blev en weekend man næsten kun tør drømme om, da første afdeling af DEC blev kørt på Padborg Park i weekenden.
Grundet Covid-19, blev begge tidtagninger og begge løb afviklet søndag. |
|
Dagen startede i silende regn, så det var på med regndækkene og med tungen lige i munden, at teamets to kørere Rasmus Holmegaard Hansen og Jesper Holmegaard Holst kørte ud til tidtagningerne.
Men når Rasmus Holmegaard Hansen først bliver sluppet løs på en våd bane, er der ikke mange der kan følge med og det endte da også med det bedst mulige udgangspunkt, 2 x pole position.
Da der de sidste par år ikke har været mange minutters løb i regnvejr, er det ikke der Jesper Holmegaard Holst har mest erfaring, men han kom hurtigt efter det og kørte hurtigere og hurtigere tider under første løb, som også blev kørt i regnvejr.
Der var tætte, spændende kampe og godt race på programmet, men Rasmus og Jesper holdt føringen fra start til slut.
Andet løb blev kørt på tør bane og med en 1. plads i første løb, skulle pitstoppet vare mindst 90 sekunder og det kunne derfor godt blive en svær opgave at komme over målstregen som en af de første.
Men Rasmus og Jesper kæmpede og da flere konkurrenter fik problemer, blev opgaven ikke så svær og de kunne igen kører i mål på første pladsen.
70 point ud af 70 mulige og sæsonen kunne ikke have været skudt bedre i gang.
HH Racing Læs mere om: Rasmus Holmegaard HansenPadborg Park05/07/20 - Padborg Park - Danish Endurance Championship |
|
| |