Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

FIA Formula 2

Solid Formel 2 start for Christian Lundgaard

FIA Formula 2 
05/07/20 

Christian Lundgaard var tilfreds efter to solide resultater, da Formel 2 sæsonen i weekenden startede på Red Bull Ring i Østrig. Forud for weekenden var Christian Lundgaard den eneste kører, der ikke havde testet Formel 2 raceren med de nye dæk, der i 2020 kører på 18 tommer fælge.
 

Christian Lundgaard havde misset den officielle 3-dages test i marts, da han var i træningslejr på et hotel, der blev sat i 14 dages karantæne grundet udbrud af corona hos en af gæsterne. Lundgaard havde derfor ingen erfaring på de nye dæk og med kun en enkelt træning fredag, havde han forud for weekendens to løb heller ingen erfaring i, hvordan de nye dæk ville udvikle sig over en løbsdistance.

Målet for weekenden var derfor, at få erfaring og masser af kilometer i bilen og samtidig sikre sig så mange point som muligt. Og med placeringer som henholdsvis nummer fire i lørdagens hovedløb og nummer fem i søndagens sprintløb, kom Lundgaard fra Østrig med både mere erfaring samt gode point på kontoen.

"Når man starter weekenden uden forventninger, så kan man kun være tilfreds, når man slutter alle fire sessioner (træning, kvalifikation og de to løb - red.) i top fem" fortæller Christian Lundgaard fra Østrig. "Når det er sagt, så kan jeg allerede se steder, hvor vi kan forbedre os. Jeg fik en god start i løb et, men der var ikke plads til mig og jeg ville ikke tage chancer i det første løb. I andet løb fik jeg en skidt start, men vi har endnu ikke kigget data, så jeg ved ikke præcist, hvad der gik galt. Men jeg havde et stærkt comeback i begge løb og fik masser af kilometer i bilen og masser af data at kigge på og analysere. Vi lærer hele tiden og der er masser at tage med fra Østrig, så det er rigtig positivt".

Næste løb for Christian Lundgaard er i næste weekend den 10.-12. juli, hvor Formel 2 afvikler anden afdeling med endnu et løb på Red Bull Ring.

Lundgaard Racing

Jan Kaiser

Læs mere om:
  • Christian Lundgaard
  • Red Bull Ring
  • 05/07/20 - Red Bull Ring - FIA Formula 2
  •